Trods stigende omkostninger: Stor robusthed i dansk landbrug

2022 har været præget af høje priser og et volatilt marked for foder, finansiering og energi. Det viser en af de største landsdækkende regnskabsanalyser fra de fire rådgivningsvirksomheder; VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord.

En ny stor regnskabsanalyse med en status på dansk landbrug i 2022 ligger nu klar. Den nye regnskabsanalyse kommer fra de fire rådgivningsvirksomheder VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord og giver dermed et billede af udviklingen i store dele landbrugsdanmark.

Og data fra godt 250 landbrugsregnskaber tegner et billede af dansk landbrug anno 2022, og giver et solidt grundlag for prognosen for 2023, fremgår det af en pressemeddelelse.

-  2022 har generelt været et fint år for mælkeproducenterne og planteavlerne, mens resultaterne for griseproducenterne har været mere svingende. Endnu en gang har det vist sig, at de bedrifter med den største økonomiske robusthed samt den største selvforsyning, har klaret sig bedst, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

- Analysen viser, at der kommer mere og mere fokus på at styrke soliditeten frem for at vækste, hvilket gør den enkelte landbrugsvirksomhed mere robust over for fremtidige udfordringer, siger chefkonsulent økonomi i KHL, siger han.

Stigende omkostninger

Overordnet viser analysen, at der har været stigende omkostninger på 10-25 procent. En del af dette er kompenseret via optimering og stigende effektivitet.  

- Blandt produktionsgrenene er det de konventionelle mælkeproducenter, som har haft den største stigning i afkastningsgrad, men det skal ses i lyset af en årrække med mere moderate resultater. Kvægbrugenes økonomiske robusthed er således lavere end de øvrige sektorer, men de har benyttet året til at konsolidere sig, hvilket måske også afspejler den usikkerhed, der er omkring de drøftelser vi ser politisk i øjeblikket, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Landbruget arbejder med ESG

En øget opmærksomhed på ESG-dagsordenen kan også ses i regnskabsanalysen. Der arbejdes målrettet på at optimere de produktionsmæssige resultater, og regnskabsanalysen viser, at samtidig med der ses forbedrede produktionsmæssige resultater, bruges der også færre ressourcer i form af foder og energi.  

- Ud over at gavne den økonomiske bundlinje på den enkelte bedrift, så betyder det også, at klimaaftrykket bliver mindre, hvilket betyder, at optimering af økonomi og klima går hånd i hånd. Ud fra regnskaberne er det mere svært at måle på de sociale parametre, men erhvervet tager fortsat et stort socialt ansvar, og har i forbindelse med udfordringerne i Ukraine været i front med at fastholde og integrere ny arbejdskraft, siger Claus Bech Jensen.

Prognose for det kommende år

På baggrund af den omfattende regnskabsanalyse af de mere end 250 regnskaber, kommer de fire rådgivningsvirksomheder med følgende prognose:

Den stigende inflation vil slå igennem på resultaterne for alle driftsgrene i det kommende år, men med forskellig vægt. De stigende energipriser vil primært påvirke husdyrproducenterne, mens planteavlerne primært vil opleve det på gødningspriserne. Det stigende renteniveau slår også igennem på tværs af driftsgrenene.

Mælkeproducenter:  Der forventes en øget produktion i 2023, men det giver ikke nødvendigvis en større indtjening, fordi kapacitetsomkostninger og renter stiger. På trods af det forventer vi, at konsolideringen bliver tilfredsstillende.   

Griseproducenter: I 2023 er griseproducenterne kommet skidt fra start med hensyn til afregningsprisen på slagtegrise. Eksportpriserne på smågrise har været stigende. Det gør, at slagtegriseproducenternes dækningsbidrag vil blive udfordret. Meget vil fortsat være ustabilt i 2023, hvilket også gør en prognose mere usikker, end hvad vi har oplevet tidligere.
 
Planteavlerne: Mange avlere har allerede oplevet faldende priser på korn og raps, og det forventer vi også vil fortsætte i 2023. Flere vil opleve fortsat høje priser på gødning og energi, derfor må de også forvente en lavere indtjening i 2023.  

Rekordindtjening hos mælkeproducenterne

Mælkeproducenterne fortsætter de gode takter fra 2021. De konventionelle mælkeproducenter tjente i 2022 således i gennemsnit 4,8 mio. kr. på 275 årskøer, mens økologerne tjente 3,7 mio. kr. på 265 årskøer. 

- Den markante forbedring i resultatet skal ses i lyset af et helt ekstraordinært år, hvor afregningsprisen har været 40 procent højere end i 2021, men samtidig har omkostningerne udviklet sig kraftigt. Kapacitetsomkostningerne er steget med 26 %, og isoleret set er energiomkostningerne steget med 100 procent, siger strategi- og virksomhedskonsulent Louise Rødkær Hermansen, LandboNord.
 

Store udsving for griseproducenterne 

 For griseproducenterne blev 2022 et år med store udsving i både indkøbs- og salgspriser og dermed et bytteforhold, som har været under pres især i andet halvår.  

- Analysen af griseproducenterne viser samtidig, at markbruget har medvirket til, at bundlinjen er blevet løftet ganske betragteligt. Griseproducenternes afkast steg i forhold til 2021 med 2,5-3,0 procentpoint. Her er dog vigtigt at nævne, at 2021 var et år væsentligt under gennemsnittet. Griseproducenterne konsoliderer sig med 0,5-2 mio. kr., siger afdelingschef, økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

Planteavlerne fik et flot år 

Det er overordnet set lykkedes planteavlerne at skabe flotte resultater i 2022. Dækningsbidraget pr. ha er steget op mod 60 procent. I analysen er vårbyg og hvede de mest dyrkede afgrøder og tilsammen udgør de 55 procent af det dyrkede areal i analysen.    

- Der er stigende udbytter og stigende priser på de fleste afgrøder i regnskabsanalysen. Det betyder, at planteavlerne har fået et godt udbytte både i marken men selvfølgelig også økonomisk. Men også her er der stor spredning afhængigt af hvornår høsten er solgt, siger afdelingsleder, økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

/rost

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.