VKST og Nybolig Landbrug indgår tæt partnerskab 

Nybolig Landbrug og VKST går sammen om at styrke rådgivningen til kunder i forbindelse med salg af landbrugsejendomme. 

Landbrugskunder vil fremover kunne få endnu stærkere rådgivningstilbud, når de i fremtiden skal handle landbrugsejendom. Det står klart, efter at der er indgået et nyt samarbejde mellem VKST landbrugsrådgivning og Nybolig Landbrug. 

Nybolig Landbrugs ambition er at være den foretrukne landbrugsmægler på Sjælland, Lolland og Falster i et tæt samarbejde med VKST, der er den førende virksomhed inden for landbrugsrådgivning i samme område. 

Det er hhv. Nybolig Landbrug Gørtz & Jespersen, som opererer på Fyn og Sydjylland samt Nybolig Landbrug Mikkel Henriksen, som kommer til at drive mæglervirksomheden, hvor VKST leverer den landbrugsfaglige rådgivning, der naturligt hører med til et salg af landbrugsejendomme. 

Nybolig Landbrugs direktør, Henning Forsberg ser frem til det nye samarbejde, som han mener vil forene to stærke virksomheders kompetencer til glæde for kunderne.

"Med indgåelsen af denne aftale mellem Nybolig Landbrug og VKST vil det faglige niveau i rådgivningen over for kunderne, med den specialrådgivning som VKST vil kunne byde ind med, helt generelt kunne højnes over for kunderne, og vi vil dermed kunne favne langt bredere end vi kunne hver for sig", siger Henning Forsberg. 

Dan Gørtz, som er indehaver af Gørtz & Jespersen har store forventninger til samarbejdet med VKST.

"Tilsammen har Mikkel, Palle og jeg mange års erfaring med rådgivning og salg af landbrugsejendomme, og når vi puljer den erfaring og know how med alle de rådgivningstilbud, som VKST har, så har vi efter min mening et utroligt stærkt setup, som mange kunder vil finde attraktivt", siger Dan Gørtz.

Hos VKST forventer man, at den nye aftale vil betyde, at kunderne kommer til at stå endnu bedre rustet, når de skal sælge deres landbrugsejendom. 

"Vi har i forvejen et godt samarbejde med Nybolig Landbrug, og derfor er det naturligt, at vi udvider det samarbejde til glæde for landmændene. Nybolig Landbrug er eksperter i salg af landbrugsejendomme, mens vi er eksperter i de mange landbrugsfaglige forhold, der skal tages højde for i en salgssituation. Samlet set giver det kunderne en unik kombination, som vil styrke dem i salget", siger Mads Birk Kristoffersen, der er adm. direktør i VKST.   

I forbindelse med samarbejdet afvikles VKST Ejendomsmægler og ejendomsmægler MDE og Diplomvaluar Pia Nielsen vil fremover have ansættelse i Nybolig Landbrug. Her vil hun fremover servicere kunderne med sin store landbrugsfaglige viden og netværk blandt landbrugsrådgivere i VKST.  


 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.