Jørgen Dinesen ville bygge tre minivådområder, men et bøvlet forløb får ham til at sætte bremsen i.
Der skal en næsten overmenneskelig indsats til, hvis indsatsen med minivådområderne skal nå i mål.
Det er den nedslående melding fra tallene på området.
Ifølge tal fra maj er der godkendt projekter til fjernelse af 227 ton kvælstof, mens målet for udgangen af i år er knap 900 ton.
Samtidig melder oplandskonsulenter og Seges om vigende interesse fra landmænd om at bygge minivådområder, selv om man lige nu kan søge en pulje på 200 mio. kr.
Ifølge Landbrug & Fødevarer handler den manglende interesse om de mange problemer, der har været med ordningen.
IT-bøvl, ringe afsyning og kontrol og nu senest langsom udbetaling af den sidste halvdel af tilskuddet.
Landmand Jørgen Axel Dinesen har bygget og betalt et minivådområde i starten af 2020, men tilskuddet venter han stadig på.
"Det er mange penge, som man skal lægge ud i to år. Det dur jo ikke", siger han.
Oprindeligt havde han ambitioner om at bygge hele tre minivådområder.
Har du stadig de planer?
"Nej, jeg skal ikke bygge mere", siger han.
Grundighed tager tid
Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at Jørgen Dinesen ikke er alene.
LandbrugsAvisen har fået udleveret tal, der viser, at seks ud af 10 færdiggjorte minivådområder fra 2018 stadig venter på penge, ligesom 21 ud 32 fra 2019 også gør det.
Hos styrelsen erkender man, at det har taget langt tid med udbetalingerne, men det drejer sig om, at der er tale om komplekse anlæg.
"Ser man på de 15 anlæg, vi har færdigbehandlet og udbetalt støtte til, så er det korrekt, at de typisk har taget forholdsvis lang tid. Det gør de, fordi vi lægger vægt på en præcis vurdering af anlæggene, der typisk aldrig bare er snorlige", siger enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.
Hun påpeger, at hele tilskuddet kan bortfalde, hvis der er fejl, der har betydning for kvælstofeffekten.
"Derfor er vi meget omhyggelige med den vurdering og er ofte nødt til at indhente eksperthjælp, der fastslår, om miljøeffekten bliver opfyldt. Det tager ekstra tid, men vi sikrer landmændene en fair og korrekt behandling", siger enhedschefen.
Samspil skal være bedre
At minivådområderne formentligt ikke når målet fra Landbrugspakken er ikke landmændenes skyld, mener Anders Panum Jensen, miljøchef i Landbrug & Fødevarer.
Han peger på, at ordningen først kom op at køre i 2018, selv om den blev aftalt flere år tidligere.
"Samtidig har der været store administrative udfordringer. Landmændene har været meget interesserede, og ordningerne har været overansøgt, men der har været alt for mange bureaukratiske benspænd".
Selv om minivådområderne er det tiltag fra Landbrugspakken, som landmændene skulle stå for, påpeger, at det er samspillet mellem stat, kommuner og landmænd, der skal køre bedre.
"Vi har stort politisk fokus på det her, og det er noget, Søren Søndergaard (L&F-formand, red.) har med i sin dialog med ministeren".
Faktaboks
Status fra styrelsen
- Der er givet tilsagn til i alt 575 minivådområder i 2018, 2019 og 2020.
- Indtil nu har 42 anmodet om udbetaling - 10 fra 2018 og 32 i 2019. Heraf har 15 fået det fulde tilskud.
