En række landmænd har fået beskeden "kun til os" fra frøselskabet DLF. Formand afviser, at man vil af med dobbeltavlere.
En række danske frøavlere fortæller nu, at de bliver presset af frøselskabet DLF til at droppe at avle frø til DLF's konkurrenter.
Blandt andet den langelandske planteavler og svineproducent Anders Pontoppidan Møller, der de sidste ni år har avlet til såvel DLF, som til konkurrenten Barenbrug. Det skriver LandbrugsAvisen denne weekend.
"Jeg kan ikke få noget udlæg i 2021 hos DLF. Sidste år fik jeg at vide, at 'hvis vi fortsat skal samarbejde, skal du have det hele hos os'. Det kan jeg ikke forstå", siger planteavleren, der nu har taget konsekvensen.
"Jeg skal ikke have noget udlæg i år (til DLF, red.). Og om fem år er jeg vel ude af DLF. Det, synes jeg ikke, er i orden", mener Anders Pontoppidan Møller.
Han er langt fra alene. LandbrugsAvisen har talt med en række danske planteavlere fra såvel Jylland, Sjælland og Fyn, der alle melder, at de har avlet til to eller flere selskaber og direkte har fået at vide, at de skulle stoppe med at være dobbeltavlere.
De fleste ønsker ikke at få deres navn i avisen, da de ønsker at bevare et godt forhold til andelsselskabet, der står for omkring 75 procent af den danske frøavl.
"Jeg har været avler til DLF i en del år og spurgte selvfølgelig først dem, da jeg for et par år siden gerne ville have en anden art. Det ville de ikke. Så lavede jeg aftale til anden side. Jeg har ellers altid været tilfreds med DLF, men nu har jeg fået at vide af både min konsulent og forening, at DLF vil af med dobbeltavlere", siger en.
En anden supplerer:
"Jeg forstår ikke, at det er et problem, at jeg avlede til flere. Jeg har jo godt kunnet holde det adskilt, og det kræver det jo. Men vi var godt klar over, at det var på lånt tid, for vi har jo hørt historierne".
"Jeg er nu gået over til kun at avle til DLF, så snart mine kontrakter udløber, for det har de jo bedt mig om".
Formand afviser
Efter der de seneste mange år har været suverænt bedre økonomi i frøavl i forhold til øvrige afgrøder, er der kommet rift om de attraktive hektar, der udlægges hvert år.
I forhold til andre andelsselskaber herhjemme, hvor landmændene kan levere alt, hvad de kan producere, er frøavlen baseret på kontrakter og også en styring af, hvor meget der produceres i forhold til, hvad markedet kan bære. Det er både en styrke - og også en udfordring for andelsselskabet, erkender formand Christian Høegh-Andersen.
-Hvad tænker du som DLF-formand om, at nogle avler til andre selskaber ved siden af?
"Det er de i deres gode ret til. Det bestemmer vi ikke og kan ikke afvise. Men de, der vælger at følge vores strategi og er fulgt med ned i areal, har måske bedre adgang, når vi går op igen. Det er helt fair".
- Har I forlangt, at man skal stoppe som dobbeltavler, hvis man vil fortsætte hos DLF?
"Nej, det har vi ikke".
- Avlerne siger, at de får nej fra deres konsulent, fordi I ikke vil have dobbeltavl?
"Når vi reducerer vores areal, som vi gjorde for to år siden, stiller det krav til avlernes fleksibilitet. Det er lukrativt at dyrke frø. Vi arbejder med en række parametre som udbytte, kvalitet og fleksibilitet i vores retningslinjer. Jeg kan ikke afvise, at en konsulent har sagt nej på et tidspunkt til en avler. Men det er ikke vores politik, at man ikke kan have avl til andre. Det er ikke bestyrelsens holdning eller det, der er meldt ud".
- Så er der ikke udstukket en retningslinje om, at avlerne ikke må have dobbeltavl?
"Nej, overhovedet ikke, men der ligger måske andre parametre til grund, hvis avlerne ikke kan opnå kontrakt. Nogle har måske lyst til at lægge det over på denne begrundelse, frem for at det handler om deres fleksibilitet, udbytte eller kvalitet".
- Når landmænd siger, at de får det her at vide, skal I så ændre konsulenternes praksis?
"Vores organisation gør et stort arbejde og kender retningslinjerne. Det kan være svært at tilfredsstille 2.000 avlere 100 procent. Der går mange historier blandt landmænd, fordi alle er interesserede i mere frøavl. Vi siger ikke nej til nogen på grund af dobbeltavl, men man kommer ikke først i bunken. Det synes jeg er helt fair".
Læs mere i denne uges LandbrugsAvisen.
