Vi danskere elsker pølser! Ostepølser, chilipølser, ramsløgspølser og den helt dyre – pølser i svøb af egen bacon. Klimaansvar og højst mulig dyrevelfærd er en præmis for den danske griseproduktion. Det kan dog være svært at få en merindtjening på en merindsats, når vi forbrugere kun bekymrer os om dyrevelfærd i avisernes debatspalter og ikke, når vi står ved supermarkedernes kølediske. Derfor bør alle landmænd sige tak til 7-Eleven for, at de denne sommer har vedtaget, at de i deres 190 butikker nu kun sælger pølser fra danske frilandsgrise med tre dyrevelfærdshjerter.
Der gik et ramaskrig gennem dansk landbrug, da en næsten samlet detailbranche boykottede buræg i sommeren 2016. Mange landmænd havde investeret i berigede bure og sad nu godt og grundigt med håret i hønsenettet. Supermarkederne og convenience-kæder som 7-Eleven spiller en enorm rolle i, hvilke fødevarer vi forbrugere køber. Dét kan du som landmand enten se som en udfordring eller en mulighed, men det er en præmis, som I ikke har mulighed for at ændre.
Magten i supermarkederne og convenience-kædernes indkøbspolitik muliggør, at danske landmænd kan sælge deres fødevarer, der er mere klimavenlige og har bedre dyrevelfærd, til en velfortjent højere pris. Udbyderen af fødevarer bestemmer, hvilke fødevarer de præsenterer forbrugerne for, til hvilken pris og hvor i butikken. De tager hermed valget for forbrugeren, som herefter køber det, som de plejer at købe og for færrest penge.
Selv om 71 procent af de adspurgte forbrugere i en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer svarer, at de generelt tænker over dyrevelfærd, er den politiske forbruger, der stemmer med indkøbskurven, ikke altid til at se i salgstallene. Hyklerisk vil I måske mene, men den rationelle og etiske forbruger er en illusion, som I hverken har tid eller råd til at vente på. Vi mennesker er begrænset rationelle, og et oplyst fødevarevalg vil kræve, at vi forbrugere har al nødvendig information, og at vi er i stand til at lave en komplet analyse af klimapåvirkningen, dyrevelfærden og produktionsmetoden for at træffe det optimale valg af pølser. Menneskets hjerner kan dog ikke overskue al tilgængelig information, og vi har ingen mulighed for at gennemskue, hvad der er god nok dyrevelfærd. Det er derfor naturligt, at vi reducerer fødevarevalget til en genvej uden om den rationelle afvejning af pris, dyrevelfærd, oprindelsesland og sundhedsværdi.
De landmænd, som vi taler med i Tænketanken Frej, vil hellere end gerne fremme klimavenlig produktion og give grisene mere plads og hele haler, men hvis forbrugeren køber ’billigst muligt’ og ’som vi plejer’, er en produktion med ekstra fokus på klima og dyrevelfærd ikke økonomisk bæredygtig.
Både forbrugere og landmænd vil klimavenlighed og bedre dyrevelfærd, men det kan ikke overlades til den enkelte forbruger at tage et oplyst og etisk pølsevalg. Vi forbrugere har brug for, at forhandlerne tager nogle etiske fravalg for os og eksempelvis sørger for, at vi kun kan vælge mellem kød med den mindst mulige klimapåvirkning, og som er produceret med højst mulig dyrevelfærd.
Hvis I landmænd tør se supermarkederne og convinence-kædernes magt som en mulighed for at sælge jeres kvalitetsproduktion, vil I kunne opnå en fortjent højere merpris, som vi begrænset rationelle forbrugere aldrig vil være i stand til at give jer af os selv. En god start er at sige tak til 7-Eleven for, at stive teenagere nu sætter tænderne i en dansk frilandsgris, når de køber en hotdog i 7-Eleven efter en våd bytur.
