Landmænd bekymrede for støjende kampfly

Knap 200 lokale borgere omkring Skrydstrup og Vojens var mødt frem hos SLF i går aftes, hvor folk kunne blive klogere på ekspropriation af ejendomme.

Forsvarsministeriet har planer om at indsætte F-35 kampfly i Skrydstrup, og naboer omkring flyvepladsen er naturligt bekymrede for støjgener samt hvad betydning det kan få for deres ejendomsværdi.

Det skriver Sønderjysk Landboforening (SLF), der derfor holdt et møde for at orientere borgerne om de juridiske aspekter i sagen. Det skriver de om i en pressemeddelelse.

Ifølge SLF var der mange spørgsmål undervejs:

I sær omkring støjmålinger, hvad er fuld erstatning? Og hvordan og hvornår vurderer man en ejendoms værdi? Hvad har sælger af pligt til at fortælle? Kan man regne med, at VVM-redegørelsen er saglig og objektiv, og hvem laver den? Kan man måle, hvordan støj påvirker ens besætning på gården?

Teamchef i Ejendom og Jura, Brian Lambertsen, SLF, gjorde opmærksom på, at mødet ikke er politisk.

"...vi blander os ikke i, om hvorvidt F-35 kampfly er en god eller dårlig ide. Men vi ønsker at give jer noget information om, hvordan I juridisk er stillede, hvis og når en ekspropriation bliver en realitet", sagde han til de fremmødte.

Hvad betyder det, og hvad er forløbet?

Undervejs informerede Brian Lambertsen og jurist Stefan Poul Hansen om bl.a. ejendomsfastsættelse, hvordan forløbet og fremgangsmåden vil være i forbindelse med ekspropriation, lidt om erstatning og afståelse af ejendom samt VVM-redegørelse – en undersøgelse, der skal vurdere, hvordan anlægsprojektet vil påvirke det omgivende miljø.  
 
Endelig fortalte de lidt om, hvad SLF kan tilbyde af rådgivning i forbindelse med eventuelle gruppesøgsmål eller individuelt sagsforløb samt hvilke muligheder der er for dækning af omkostninger, for eksempel retshjælpsforsikring eller fri proces.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle