Landmænd betaler prisen for havbrugs udledninger af kvælstof

Sydsjællandske landmænd bøder med omfattende efterafgrødekrav for havbrugs kvælstofudledninger i Smålandsfarvandet.

En håndfuld havbrug i Smålandsfarvandets åbne del bidrager væsentligt til, at sydsjællandske landmænd skal udlægge efterafgrøder i så stor stil, at det svarer til, at de skal fjerne mere kvælstof, end de udleder - op til umulige 125 procent.

Det fremgik ved et debat- og orienteringsmøde om fejl og absurditeter i vandområdeplanerne, som landboforeningerne Gefion og DLS mandag havde arrangeret for tre lokale folketingspolitikere, Louise Schack Elholm, Stén Knuth og Morten Dahlin, alle Venstre.

Reducerer to gange

En af de landmænd, som oplever absurditeten, er Niels Rasmusen, Spjellerupgaard på Sydvestsjælland. 
Han lægger jord til et stort, frivilligt vådområdeprojekt på 42 hektar etableret i efteråret 2018. 

Projektet, ”Vådområde Bjørnebækken”,  fjerner kvælstoffet fra hans ejendom og bidrager samtidig med et fint naturområde med 89 fuglearter, som stortrives i og omkring den lavbundede sø og de omliggende våde enge. 

Men i stedet for at blive godskrevet effekten af vådområdet, er Niels Rasmusen i vandområdeplanerne pålagt et krav om målrettede efterafgrøder på 32 pct. – foruden pligtige efterafgrøder. 
Det svarer i princippet til, at han skal fjerne kvælstoffet fra sit landbrug to gange – endda selvom der siden maj måned ikke er løbet vand fra den lavbundede sø ud i Smålandshavet.

Niels Rasmusen var målløs, da han blev klar over det.

”Vi har ingen udledning til Smålandsfarvandet – der mangler en meter vand i søen. Og selvom jeg personligt er glad for excelark, er det temmelig kedeligt, når det er et regneark i Miljøstyrelsen, som skal fastslå vores udledning”, siger Niels Rasmusen med underspillet frustration.

Han har i øvrigt intet mod efterafgrøder som sådan – tværtimod gjorde de god gavn det første år, hvor de stod meterhøje. Nu, da kvælstoffet i jorden er suget op, er de dog små og forkomne og mest til besvær, fortæller han og viser med en hånd nær gulvhøjde hvor lave, planterne har været i år.

Havbrug slipper

Niels Rasmusens vådområdeprojekt fjerner årligt 12 ton kvælstof fra et stort opland på 1.200 hektar og er ét af de miljø-virkemidler, som er både langtidsholdbare og til at leve med for landbruget, fordi det ikke går ud over dyrkningsfladen, forklarede Gefion-formand Torben Hansen.

Det gør til gengæld de massive krav om efterafgrøder, som giver både praktiske og økonomiske ulemper for landmændene, når skal udlægges efter firkantede regler for omfang og frister. 

Kravene virker ekstra urimelige for landbruget i lyset af, at udledningerne fra en række havbrug i Smålandsfarvandet indgår i det samlede regnestykke i vandområdeplanerne - med den forskel, at havbrugene ikke er pålagt reduktionskrav. Dem bærer landbruget.

”Vi har ikke noget som helst ønske om en konflikt med havbrugene – der skal være plads til os alle sammen. Men vi kommer ikke uden om, at der er et dilemma, når målsætningerne i vandområdeplanerne er så rigide, som de er,” sagde Torben Hansen, formand for Gefion og for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Havbrugene med deres opdræt af fisk, muslinger og rejer i netbure fylder ellers godt i regnskabet: I den åbne del af Smålandsfarvandet tegner de sig ifølge Gefion/DLS for en udledning på 85 ton kvælstof om året, mens landbrugets del er beregnet til 114 ton kvælstof om året.

"Vi kan konkludere, at myndighederne har givet tilladelse til, at man kan drive både landbrug og havbrug i oplandet. Nu står vi i den situation, at det er landbruget, der alene betaler prisen for de tilladelser, der er givet til havbrug" lyder det fra Gefion.

Andre presfaktorer

Torben Hansen og en række andre repræsentanter for Gefion og DLS forklarede videre de lokale politikere om andre fejl og paradokser i vandområdeplanerne, som foreningerne frygter, skal få lov at vandre videre i næste generation af vandplaner:
Der er både havbrugenes rolle og de kommunale spildevandsudledninger, hvis betydning, landbruget mener, bliver undervurderet.

De kommunale udledninger finder typisk sted i sommermånederne, hvor de bidrager til algevækst, mens landbrugets udledninger til Karrebæk Fjord sker i vintermånederne, hvor effekten på algevæksten er lille, fordi vandet er koldt og lyset væk.

Landbruget savner også forståelse for, at langtidsholdbare målrettede virkemidler som vådområder og minivådområder kræver både tid, tålmodighed og mange penge – alt sammen grundlæggende forudsætninger, som ifølge projektleder Søren Madsen fra Næstved Kommune, som også deltog i mødet på Spjellerupgaard, er en mangelvare i arbejdet med vandområdeplanerne.

Niels Rasmusens vådområdeprojekt, hvor der indgår flere lodsejere og jordfordeling, har således været undervejs i 12 år.

Projektet har givet nyttige lærepenge og med tiden kan nye projekter måske etableres på 4-5 år – men næppe hurtigere, vurderede Søren Madsen.

”Vådområder er ikke et quick fix, til gengæld er de meget langtidsholdbare og der er masser af muligheder. Jeg kunne finde 50 steder i Næstved Kommune, hvor jeg kunne lave tilsvarende projekter”, sagde Søren Madsen.

Ikke stenalderen

Torben Hansen, formand for Gefion, ser gerne en kombination af den slags målrettede virkemidler uden for de dyrkede marker, og en lempet målsætning i vandplanerne.
”Vi er helt med på, at vi skal videre med målrettet regulering men vi skal have realistiske målsætninger og de rigtige værktøjer. Vi skal opnå god, økologisk tilstand – men vi kan ikke skrue tingene tilbage til stenalderen, vi er trods alt  5-6 mio. mennesker i Danmark i dag”.

Glad for møde


De tre Venstre-politikere, Louise Schack Elholm, Stén Knuth og Morten Dahlin, kvitterede for det informationstætte, fire timer lange møde med det sydsjællandske landbrugs virkelighed.

”Det har været spændende at se et konkret vådområde og erfare, hvor lang tid, det tager og hvor meget det koster. Jo flere penge, vi afsætter, jo hurtigere kan vi få tingene til at ske. Det er klart noget af det, som Venstre vil se på,  når vi skal til at revurdere vandplanerne”, sagde Stén Knuth efter mødet.

”Det er rigtig godt for os politikere at komme ud og opleve, hvordan tingene ser ud i virkeligheden”, sagde Louise Schack Elholm.
”Samtidig har det været voldsomt at høre om fejl, som på papiret betyder, at en landmand skal reducere sit kvælstof med 125 procent. Det vil vi følge op på, for selvfølgelig skal det stadigvæk være muligt at drive landbrug på Sydsjælland”.

Morten Dahlin supplerede:
”Mødet i dag, hvor vi har mødt både landmænd, kommune og foreninger viser, hvor vigtigt samarbejdet er. Hvis vi skal løse  de grønne udfordringer, er samarbejde helt afgørende – hvis vi ser hinanden som modstandere i den her proces, så lykkes det ikke”.

Faktaboks

Baggrund

  • Udkastet til nye vandplaner ventes offentliggjort i februar 2021.
  • Det er heri, reduktionsmålene i forhold til fjorde og kystvande bliver fastsat. 
  • Landbrug & Fødevarer har opfordret lokalforeningerne til at få sat fokus på emnet i forhold til lokale folketingsmedlemmer. 
  • Gefion og DLS har inviteret en række fokletings-politikere til en debat og orientering vedr. vandplaner i Smålandsfarvandet og Karrebæk Fjord.
  • Mødet mandag på Spjellerupgaard var det tredje med Niels Rasmusen på Spjellerupgaard som vært.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle