Landmænd fortsætter kampen mod gasledningen Baltic Pipe

Selvom forberedelserne til den store gasrørledning Baltic Pipe er langt fremskredne, har cirka 80 lodsejere i "Stenderup Initiativet" ikke opgivet kampen mod det forhadte anlægsprojekt.

Landmændene, der bliver personligt berørt af gasledningen og det tilhørende grave- og anlægsarbejde, har senest fået udarbejdet et stort, juridisk responsum om Baltic Pipe.

I det 63 sider lange skrift stiller advokat Søren Nørgaard Sørensen på lodsejernes vegne spørgsmålstegn ved, om der er ’klar og sikker’ lovhjemmel til at gennemføre de ekspropriationer, der allerede så småt er taget hul på i tilknytning til Baltic Pipe-projektet.

Advokaten finder det bl.a. ikke dokumenteret, at gasledningen tjener almenvellets interesser, selvom en typisk husstand ifølge Energinet kan se frem til en tarifbesparelse på 100-125 kr. årligt.

Og han betvivler, at naturgasforsyningsloven rent juridisk kan bruges som lovmæssig hjemmel til at ekspropriere landmændenes marker til brug for gasrørledningen.

Tvivl om hjemmel

"Groft opsummerende er vores vurdering, at det er tvivlsomt, om der er hjemmel til at foretage ekspropriationen i henhold til naturgasforsyningslovens § 55, da hovedformålet med Baltic Pipe på det foreliggende grundlag vurderes at være at sikre forsyning af gas til andre lande, ligesom det samfundsøkonomiske grundlag, der er blevet lagt til grund for ekspropriationen, ikke entydigt kan bekræftes, grundet manglende aktindsigt og manglende undersøgelse af muligheden for, at etablere Baltic Pipe uden om danske landarealer", skriver Søren Nørgaard Sørensen i en 'foreløbig sammenfatning og konklusion'.

Han slutter dog med et lille forbehold for konklusionen med henvisning til, at der fortsat er materiale, han har søgt aktindsigt i, men som han endnu ikke har modtaget.

"Indholdet af dette materiale kan medføre en anden vurdering", noteres det i det juridiske responsum, der er udarbejdet i samarbejde med Sten Bønsing, professor i forvaltningsret.

Alt skal forsøges

Anker Bruhn, landmand og lodsejer på Stenderup-halvøen ved Lillebælt, er initiativtager til og tovholder i Stenderup Initiativet.

Han oplyser, at det nye responsum i al hast er fremsendt til ekspropriationsmyndighederne, som netop i disse dage er i gang med besigtigelser på Sydsjælland.

Anker Bruhn erkender, at det er i 11. time, hvis det skal lykkes at stikke en kæp i hjulet for Baltic Pipe.

Men selvom de 80 lodsejere kæmper en David mod Goliath-kamp, er sagen for vigtig til, at noget må være uforsøgt, mener han.

"Vi i Stenderup Initiativet er kommet sent ind i processen. Men vi er de eneste, der ikke bare har sagt, at det kan ikke være rigtigt. Vi har også gjort noget", siger Anker Bruhn.

Han udelukker ikke, at sagen kan ende ved domstolene.

Baltic Pipe ventes alt andet lige at være klar til drift i oktober 2022.