Landmænd går forrest i klimakamp: Finder de mindst belastende gener

Fem landmænd er værter for banebrydende forsøg om at finde de mest klimavenlige tyre.

Dansk okse- og kalvekødsproduktion er godt på vej til at blive endnu mere klimavenlig i dag.

Det understreger et forsøg, som bl.a. kalveproducent Kristian Sørensen fra sydjyske Årre er med i.

I Kristians stalde medvirker en betydelig del af dyrene i et projekt, som skal finde de mest klimavenlige gener indenfor avl for kødproduktion.

Når kalvene æder foder i de opstillede forsøgstrug, registreres deres foderoptag, så foderindtaget kan holdes op mod den tilvækst, som kalvene præsterer. Samtidig med at kalvene æder, måles koncentrationen af methan i kalvenes udåndingsluft.

Da 95 procent af kreaturers udledning af methan sker via bøvser, får parterne bag forsøget en ret unik viden om, hvor meget methan dyrene udleder.

"Og når vi så tager en gentest på slagteriet, kan vi kæde data om dyrenes DNA sammen med foderforbrug og udledning af methan. På den måde kan vi på sigt selektere de tyre fra, som har højt foderforbrug og som udleder meget methan", sammenfattede Rasmus Stephansen, konsulent hos Seges Husdyrinnovation, perspektiverne i forsøget under et besøg hos Kristian Sørensen mandag formiddag.

Bedre bundlinje for flere

Hos Kristian Sørensen skal der efter planen testes 1.800 kalve om året i den fire-årige forsøgsperiode. Han forventer, at viden om fodereffektivitet og klima bliver en del af avlsmålet fremadrettet, og at spædkalvene skal prissættes efter deres klimapotentiale.

"For mig har det stor værdi, at mælkeproducenterne bruger de tyre, som har den højeste fodereffektivitet, fordi foderet udgør totredjedele af mine stykomkostninger i kalveproduktionen. Og så håber jeg, at Danish Crown kan bruge klimavenligheden i salget af kødet", siger han.

Data om kalvenes klimaudledning og effektivitet kan også give Kristian Sørensen et mere konkret billede af bedriftens plads i klimaspillet.

"Som det er nu, så ved vi reelt ikke, hvor meget vi udleder på bedriftsniveau. Jeg forventer, at vi ligger meget positivt, fordi vi sender alt vores gødning til biogasproduktion. Men hvis jeg kender kalvenes udledning, har jeg et reelt billede", mener han.

Den gode smag

I forsøget fokuserer man udelukkende på kalve, som har en kødkvægstyr som far, fordi disse kalve i forvejen kan omdanne et kg foder til flere kg kød end tilsvarende kalve af malkerace. I forsøget har man udvalgt de tre kødkvægsracer Blåkvæg, Charolais og Angus og sidstnævnte er taget med, fordi de forventes at have en god spisekvalitet grundet en god fedtmarmorering i kødet.

Kristian Sørensen producerer 3.600 kalve om året, hvoraf 25 procent er krydsninger med kødkvæg. Han håber, at andelen stiger til 50 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle