Landmænd gav beundring for unge håb frit løb

Med de fire nominerede til prisen Årets Unge Landmand på podiet blev der givet stående ovationer.

Uden for manuskript kaldte formand Martin Merrild de tre nominerede, der ikke endte med prisen som Årets Unge Landmand, op på podiet.

»Det her er ikke aftalt, men jeg vil gerne se de nominerede sammen med vinderen oppe på scenen,« siger Martin Merrild.

Nok fik Connie Linde flotte klapsalver, men da de alle fire stod deroppe - repræsentanter for ungdommen, Danmarks unge håb - gav salen frit løb for deres beundring og anerkendelse.

De 500 landmænd i salen landmænd rejste sig og klappede - og blev ved med at klappe.

»Jeres historie er fuldstændig ægte og nærværende. Det er historier som jeres, der styrker vores immunforsvar overfor de unuancerede historier,« sagde Martin Merrrild i sin tale til kandidaterne Connie Linde, Patrick Douglas Blenner, Tobias Dahl Andersen og Daniel Tølle.

Martin Merrild havde i sin indledning skæmt bemærket, at de fire unge nominerede bidrog til et mangfoldigt Danmark. L&F-formanden sagde, at han i en artikel havde læst om to unge mennesker, der bor i København og har tid til at gå på cafe ved siden af studiet og bruge tid på ”bevægelsen for bevarelsen af SU i Danmark.”

»Det er skønt, at der er plads til alle typer af mennesker,« sagde Martin Merrild til forsamlingens morskab.

Men det er alvor, bemærkede Martin Merrild også. Sidste års vinder af Årets Unge Landmand er i årets løb gået konkurs.

»Det viser bare, at det med risikoen, at det er alvorligt. At der er en risiko, ved det I har gjort,« sagde Martin Merrild.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle