To døgn før fristudløb har danske landmænd ansøgt om 350.000 hektar målrettede efterafgrøder, tæt på det areal, der var krævet udlagt.
Det var på forhånd anset for tæt på umuligt, men nu ser det ud til, landbruget alligevel når helt tæt på at opfylde det politiske krav om at udlægge knap 373.000 hektar målrettede efterafgrøder.
Torsdag - to dage før fristudløb 1. maj - offentliggjorde Seges de seneste tal fra Landbrugsstyrelsen på landbrugsinfo dk: De viser, at landmænd til sammen har ansøgt om 350.000 hektar målrettede efterafgrøder i 2020.
Det politiske krav er ca 380.000 ha - eller mere præcist: knap 373.000 hektar.
Med endnu et par hektiske døgn til rådighed, ventes målet så godt som nået i morgen, 1. maj.
Pest eller kolera
Martin Merrild, formand for Landrug & Fødevarer, har blandede følelser for resultatet.
Han mener, det afspejler, at landmænd har haft valget mellem pest eller kolera. De er gået på kompromis med det, de ved, er et optimalt, økonomisk sædskifte på mange bedrifter for at undgå et helt ukompenseret obligatorisk krav, eller, i sidste ende, et træk i gødningskvoten.
"Det er udtryk for, at landmændene spiller med, selvom de synes, efterafgrødekravet er vildt belastende. De har taget det på sig selvom de ved, det ikke er godt for driftsøkonomien og udbyttet", siger Martin Merrild.
"Det er positivt i den forstand, at det bør lukke munden på de politikere, der bliver ved med at mistænkeliggøre landbruget med beskyldninger om, at vi ikke spiller med og ikke vil gøre noget frivilligt".
Nej til nye krav
På forhånd har fødevareminister Mogens Jensen lagt op til, at en underopfyldelse af det samlede efterafgrødekrav ’kan’ blive fulgt op af en ny runde med obligatoriske krav om endnu flere målrettede efterafgrøder i de kyst-oplande, hvor kravet ikke er opfyldt.
Martin Merrild fraråder det kraftigt - og tvivler også på, det vil ske - i en situation, hvor man er så tæt på målet, at man næsten rører det, som alt tyder på. Han advarer samtidig om, at yderligere, økonomisk belastende krav til landbruget vil være samfundsøkonomisk uforsvarligt
"Vi er mange, inklusive mig selv, som tydeligt har kunnet se, hvor generende de mange efterafgrøder er, og hvor svært det er at have et optimalt sædskifte. De er virkelig i vejen for at gøre det, der giver det bedste, økonomiske resultat".
"Det er alt for dyrt også rent samfundsøkonomisk at reducere kvælstof på den her måde, fordi det går ud over vores udbytte og dermed det korn, vi har at sælge".
Ansøgningsfristen for målrettet kvælstofregulering er 1. maj 2020. Fristen er udsat fra 17. april.
Seges har løbende vist udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service
Excelark og kort er opdateret 29. april kl. 12, hvor der er ansøgt i alt ca. 350.000 ha målrettede efterafgrøder.
Det samlede indsatsbehov for målrettede efterafgrøder i 2020 er 372.913 ha.
Faktaboks
Det kom som et chok i landbruget, da regeringen i november 2019 fremrykkede et krav om ca 380.000 ha målrettede efterafgrøde med et år på et tidspunkt, hvor mange landmænd og konsulenter allerede havde lavet markplanen for 2020.
Landbrug & Fødevarer efterlyste valgfrihed mellem andre og frivillige virkemidler, herunder præcisionslandbrug, men regeringen stod fast.
Landmænd, som frivilligt har ansøgt om målrettede efterafgrøder i 2020, får 500 kr. i kompensation pr. hektar.
Følges der op med en obligatorisk runde, bliver det uden kompensation. I sidste ende kan en manko resultere i træk i gødningskvoten.
