Skal de 10.000 kilometer mindre vandløb afvande markerne, eller skal de være børnehave for småfisk? Landbruget og sportsfiskerne er uenige.
Ole Mogensen er en bekymret mand. Bekymret, fordi hans marker de seneste 10 år er blevet vådere og vådere. Og med udsigt til, at hans vandløb, Jerstrup Bæk skal med i vandplanerne, er han bange for at miste op mod halvdelen af sin jord.
»Hvis de hæver vandstanden i vandløbet, vil vandet også stige i markerne,« siger han.
Nogle steder bliver det umuligt at dyrke jorden og andre steder vil udbytterne forringes, når vandstanden stiger.
»For 20 år siden løb drænene ud over vandspejlet, det har det ikke gjort de sidste 10 år, hvor vi har fået flere våde pletter. Hvis vandspejlet stiger mere, går det rigtig galt,« siger han.
Mister han halvdelen af jorden, er der ingen steder at køre gyllen ud, og han skal indkøbe endnu mere foder til de 375 søer og 11.000 smågrise.
»Det vil være katastrofalt for mig,« understreger han.
God ved fisk og smådyr
Ifølge Jan Hjeds, seniorrådgiver i vandløbsforvaltning, lever Jerstrup Bæk allerede op til EU-vandrammedirektivs miljømål for smådyr og fisk. Men kommer bækken med i de kommende vandplaner, sådan som det ser ud til, skal den også leve op til miljømålet for planter, for at opfylde direktivkravet om samlet »god økologisk tilstand«. Og plante-miljømålet gælder både selve vandløbet og de vandløbsnære omgivelser.
»For at nå det mål, er sagkundskaben enig om, at vandstanden skal hæves, fordi det er et dybt nedskåret vandløb. Desuden skal grødeskæringen begrænses. Og så er Oles marker for længst blevet udyrkelige,« siger han.
Han mener, der er tale om dansk overimplementering, når Naturstyrelsen vil have 10.000 km vandløb med i vandplanerne, med et opland på mindre end 10 kvadratkilometer.
»Det siger EU-vejledningen at man ikke skal,« understreger han og peger på, at man ikke gør det i andre lande.
På sigt kan det blive problematisk for de landmænd, der har jord i oplandet.
»Når først et vandløb er udpeget, skal man blive ved at arbejde med det, til det opfylder god økologisk tilstand på alle parametre, uanset om det er muligt eller ej,« siger han.
Ifølge Jan Hjeds viser en Ph.d.-afhandling, at forhøjet vandstand giver tab ikke bare når marken er så våd, at afgrøderne ikke kan vokse. Også når de er vandmættede om vinteren.
»Kvælstoffet forsvinder op i luften, fosfor frigøres og udledes og regnorme og mikroorganismer slås ihjel. I forsøgene var der 25 procent lavere udbytte i vintervåde marker,« siger han.
Børnehave for småfisk
Christian Skotte, miljøkoordinator fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hører til gengæld til dem, der glæder sig over, at også små vandløb er med i vandplanerne og han så gerne at flere kommer med.
»Der er meget natur i de små vandløb. De er fiskenes børnehave, fordi de er gyde- og opvækstområde,« siger han.
Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved det argument, han hører fra landbruget, at vandløbene er gravede.
»Der har altid været vandløb og vil altid være, det er kun på landbrugsskole, man lærer, at det er landmændene, der har gravet dem,« siger han.
Christian Skotte mener, det er vigtigt at have de små vandløb med i vandplanerne, fordi EU’s vandrammedirektiv stiller ultimative krav. EU accepterer ikke, at målene ikke nås, så man er sikker på, at der kommer en indsat.
»Så er der både et mål og en tidsplan, og det er bedre end at gøre indsatser frivillige,« siger han.
Han er ikke uenig i, at landbrugsjord forsumpes, når vandstanden hæves, selv om han mener, at landbruget overdriver, når det fastholder at dykkede dræn ikke virker.
»Jeg forstår godt, at der er noget økonomi i det, men vi skal tænke på en anden måde. Jeg tror vi kan mødes mange steder, for eksempel med at lave sandfang og fjerne spærringer,« siger han.
Christian Skotte forlanger ikke at 25 procent af Danmark bliver vådområde igen, men mere skal tilbage til den naturlige tilstand.
»Og det går jo ud over nogen,« siger han.
