Landmænd slipper nu for støttefælde

Nye regler betyder, at du kan overdrage dit tilsagn om tilskud til en anden.

Landmænd, der har gennemført et generationsskifte eller en skattefri virksomhedsomdannelse, kan nu med et helt nyt regelsæt overdrage tilsagnet om tilskud til næste generation eller den nye virksomhed.

Overdragelse ved skattefri virksomhedsomdannelse og generationsskifte har tidligere ikke være muligt. Men det er det altså nu, oplyser Landbrugsstyrelsen.

De nye regler opfylder et presserende ønske fra mange landmænd, der tidligere kom i klemme, fordi en omstrukturering af bedriften kostede især unge landmænd tilskud til investeringer i ny teknologi og moderne stalde, som omtalt på landbrugsavisen.dk i forbindelse med en yngre mælkeproducent, der blev fanget af de gamle regler.   

Forudsætningerne for tilskud uændret

Som landmand skal man stadig søge om overdragelse, inden man overdrager sit tilsagn. Man skal også sikre, at både afgiver og modtager af tilsagnet lever op til kravene for tilskud. De nærmere regler kan man læse om her.

Landbrugsstyrelsen behandler overdragelse i to trin, hvis overdragelsen sker i forbindelse med skattefri

Du kan søge ....

  • På Økologisk investeringsstøtte 2021 er det muligt at søge overdragelse fra starten af juni 2023. 
  • For Miljø- og klimateknologi 2022 og Økologisk investeringsstøtte 2022 forventer styrelsen, at det bliver muligt at søge om overdragelse fra efteråret 2023. 
     

virksomhedsomdannelse, generationsskifte eller lignende. 

Først tjekkes, at overdrageren af tilsagnet lever op til kravene for tilskud. Så kan den skattefri virksomhedsomdannelse eller generationsskiftet gennemføres. Derefter tjekkes om erhververen af tilsagnet lever op til kravene for tilskud. Først der kan myndighederne endeligt godkende overdragelsen. 

Man kan i øvrigt først sende en ansøgning om overdragelse til LandbrugsStyrelsen, når der bliver åbnet for ændringer på de enkelte tilskud til projekter, det vil sige projektændringer, -forlængelser og overdragelse. 

Tilskudsguiden kan du holde dig opdateret om, hvornår det bliver muligt for det tilskud, som er relevant for dig.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle