Landmænd straffes hårdt for sen tilmelding til gødningsregister

Landmanden ender med at skulle betale afgift, og husdyrproducenten kan ende med harmonisag. Sådan kan det gå, hvis en landmand ikke er meldt ind i NaturErhvervsstyrelsens gødningsregister til tiden.

Landmænd risikerer at ende i en alvorlig klemme, hvis ikke de bliver tilmeldt NaturErhvervsstyrelsens gødningsregister til tiden. »Vi har før kunne melde landmænd til efter 31/7. Det er jo mærkværdigt, at man udelukker en landmand fra et register, som han har pligt til at være i,« siger chefkonsulent i VFL Leif Knudsen. Ofte opstår problemerne, hvis landmanden skifter ejerform.. »Hvis landmanden går fra selveje til et I/S, så skal han melde sig til igen, fordi han skifter CVR-nr,« siger Leif Knudsen. Landmanden skal betale en afgift på fem kr. pr. kilo kvælstof, hvis han ikke er tilmeldt registret. Men det er ifølge planteavlskonsulent hos Landbo-Limfjord Sven Erik Pinstrup ikke den værste konsekvens. »Det går værst udover husdyrproducenten. Det kan ende i en harmonisag, hvis han har afleveret gødning til en landmand, der ikke står i registret. Så kan han nemlig ikke trække det fra i sit eget gødningsregnskab.« siger Sven Erik.

For store konsekvenser

Hverken Sven Erik Pinstrup eller Leif Knudsen er uenige i, at gødningsregistret skal eksistere. De er også begge enige i, at konsekvensen for ikke at være tilmeldt er for store. »Det er en unødig omkostning for landmændene. Der rammer bedriften yderligere, når priser på både korn, mælk og kød er lave,« siger Leif Knudsen. Hos Sven Erik har landmand med 40 ha ikke fået meldt sig i registret, og står til at betale en afgift på 12.000.

 

Vil følge til dørs

Som konsulent kan Sven Erik sende en ansøgning til registret, men det er landmanden selv, der i sidste ende skal sende et underskrevet brev tilbage til NaturErhvervsstyrelsen. Han mener, at man kunne undgå problemet, hvis han kunne få landmanden helt igennem i registret. »Jeg så gerne, at jeg som konsulent kunne følge ansøgningen til dørs. Eller i det mindste kunne se i registret, hvor langt ansøgningen var, så jeg havde mulighed for at minde landmanden om, at han skal huske at få sendt det sidste af sted. Det kunne også løses, hvis jeg kunne bruge digital signatur. Det har jeg jo allerede på landmanden,« siger Sven Erik Pinstrup.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle