Kriegers Flak sagen er afgjort ved Vester Landsret. Statens energiforsyning Energinet vinder sagen og det er nu lodsejerne, der skal betale, hvis elkablerne på deres jord skal flyttes.
En vigtig og principiel sag for danske landmænd fandt torsdag formiddag sin afslutning, da Landretten i Viborg afsagde dom i striden mellem på den ene side to sjællandske landmænd bistået af L&F og på den anden side det statslige forsyningsselskab Energinet i det, der er blevet kendt i offentligheden som Kriegers Flak-sagen.
Dommen præciserer, at det er landmændene, der har statents elkabler gravet ned på deres jord, der selv skal betale, hvis kablerne på et tidspunkt skal flyttes.
Sagen, der har sit navn efter havvindmølleparken Kriegers Flak ude i Øresund, handler om de nedgravede elkablerne fra Rødvig på Stevns til Ishøj syd for København og altså forsyningslinjen fra kablerne går i land til de leverer strøm til Storkøbenhavn. Kernen i striden var, hvem der skal betale gildet, hvis og når dele af den 100 kilometer lange kabelforbindelse skal flyttes i fald en af lodsejerne skal bruge sine marker til noget andet. Energinet mente, det er landmændenes omgang.
Over for det stod landmændene, med Landbrug & Fødevarer og landboforeningen Gefion i ryggen, der fastholdt, at Energinet skal samle regningen op. Det har Vester Landsret altså nu sagt, at landmændene godt kan glemme alt om.
Forsyningssikkerhed
For Energinet har sagen handlet om forsyningssikkerhed, fordi man for enhver pris vil undgå, at forsyningsnettet bliver afbrudt. For landmændene har det været alt afgørende, at de ikke stod med den økonomiske risiko ved en flytning.
Da aftalerne i sin tid blev indgået valgte parterne det såkaldte gæsteprincip frem for ekspropriation.
Gæsteprincippet betyder, at Energinet rent bogstavligt er gæst hos landmanden og derfor også burde betale, hvis kablerne skal flyttes. Det er det gæsteprincip, Energinet har ønsket - og altså også har fået medhold ved Landretten - ord for at fravige med henvisning til forsyningssikkerheden. Men det har ikke en pind med forsyningssikkerhed at gøre, lød modargumentet fra L&F.
Hvis forsyningssikkerheden var så pokkers vigtig, så kunne Energinet bare have valgt at eksporpriere jorden og give landmændene midleridg ret til til at dyrke jorden. Forsyningssikkerheden bliver hverken dårligere eller bedre af, om det er lodsejeren, det vil sige landmanden, eller ledningsejeren, altså Energinet, der skal betale for en flytning.
Der er næppe nogen tvivl om, at regningen for at flytte på kablerne vil blive stor, sammenlignet med den betaling, som landmændene har fået for at lægge jord til.
Erstatningen til lodsejerne ligger i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. løbende kilometer. Hvis kablerne skal flyttes, så viser beregninger fra L&F, at det løber op i størrelsesordenen 11-24 mio. kr. pr. kilometer.
Dermed kommer landmanden altså til at hænge på en regning, der er et sted mellem 200 og 500 gange større end erstatningsbeløbet.
Regningens størrelse har da også været et af argumenterne fra Energinets side, fordi man har været bekymret for samfundsøkonomien, hvis landmænd nu skulle få lyst til at gå og flytte på kablerne.
I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevarer, der har ført sagen for de tre lodsejere Christian Ivar Danneskiold Lassen, Jens-Jørgen Hansen og Hesselbjerg Agro betale i alt 124.095,75 kr. til Energinet, og de to øvrige landmænd i sagen, Hans Christian Aller og Teis Jesper Lymark, skal hver især betale 41.365,25 kr. til Energinet.
Faktaboks
Retten har talt
Kablerne er gravet ned i henhold til princippet om ”fuld tilstedeværelsesret”. Gæsteprincippet gælder kun, hvis der ikke er aftalt (ved frivillig aftale) eller bestemt (ved ekspropriation) andet.
