Landmænd taber sag i Højesteret (opdateret)

I sagen om Værnengene har Niels Jørgen Madsen og Søren Kristian Madsen i dag tabt sagen i Højesteret.

Højesteret har i sagen om Værnengnene stadfæstet dommen fra Landsretten, og landmændene Niels Jørgen Madsen og Søren Kristian Madsen med 10 hektar sydenden af Ringkøbing Fjord har i dag, tirsdag d. 28. marts, tabt retssagen mod Miljø- og Fødevareklagenævnet. Højesteret vurderer i deres dom, at de 10 hektar havde karakter af fersk eng og derfor fredet på grund af naturbeskyttelsesloven paragraf 3. Derfor kan brødrene ikke omlægge fra græs til græs, det vil sige pløje arealerne for at så nyt græs, så det ikke gror til, uden dispensation. Det er på trods af, at klagenævnet i en fredningsafgørelse fra 2004 havde givet udtryk for, at en omlægning af arealet var i orden.

»Dommerne afgjorde sagen ud fra fakta og på trods af svag dokumentation og utydelige luftfotos, valgte de at tro på et udsagn fra Natur- og Miljøklagenævnet, at det var ferske enge allerede dengang, aftalen blev lavet. Det synes vi ikke der er grundlag for, og det er rigtig ærgerligt. Men der er ikke noget at gøre,« fortæller advokat Håkun Djurhuus, der talte brødrenes sag.

Afgørelsen har en bredere betydning for andre landmænd med jord i området, og ligeledes principiel betydning for landmænd over hele landet. Ved retssagen i Højesteret var over 30 landmænd mødt op for at udvise deres sympati. Ifølge Håkun Djurhuus betyder afgørelsen, at mange landmænd fremover vil være skeptiske overfor myndighederne.

»Myndighederne kan risikere, at det bliver sværere for dem at indgå aftaler med landmændene fremover på grund af brudt tillid og skepsis. Det kan gå udover deres naturbeskyttelsesområder, fordi de har brug for landmændene til at beskytte naturområderne,« siger han.

Landmand Niels Jørgen Madsen føler også, myndighederne har spændt ben for ham, og at dommen var et stort tilbageslag.

»Afgørelsen er fuldstændig uforståelig for os. Vi har fulgt aftalerne til punkt og prikke, og at de så løber fra den, er fuldstændig utilstedeligt. Jura og moral hører åbenbart ikke sammen, og det gør, at vi i fremtiden ikke længere tror på, at aftalerne bliver overholdt,« siger han.

Dog giver han ikke op endnu.

»Vi vil prøve at kontakte miljøminister Esben Lunde Larsen og få ham til at gå ind i sagen. Det er vi nødt til, for vi kan ikke leve med det. Vi var godt klar over, der var stor chance for at vi tabte, men vi gik ikke ind i det her for sjovs skyld,« siger han.

Glæde hos DN

Det vækker glæde hos Danmarks Naturfredningsforening, DN, der vurderer, at dommen kan få betydning for beskyttelse af naturen overalt i landet. Det skriver Ritzau.

"Forhåbentligt får dommen den betydning, at naturområder i Danmark reelt bliver beskyttet mod landbrugsdrift," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Der holder blandt andet sjældne fuglearter som engryler og brushaner til i Værnengene. Og de får gavn af dagens dom, mener DN.

"Der er nogle særlige sårbare og truede fugle, der skal tages hensyn til. Og det er ikke altid foreneligt med landbrugsdrift," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, i følge Ritzau, og fortsætter:

"Dommen slår fast, at det er beskyttelsen, der er vigtigt her. Og kan landbrugsdriften forenes med det, så er det i orden, men det er beskyttelsen, der går forud."

Højesteret stadfæstede hele landsrettens dom.

I dommen skriver Højesteret også, Landbrug & Fødevarer og Sydvestjysk Landboforening, der repræsenterer landmændene, skal betale 40.000 kroner til Miljø- og Fødevareklagenævnet i sagsomkostninger.

OBS: opdateret 14.24 med kommentarer fra DN via Ritzau meddelelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle