Landmænds bytteforhold er det dårligste i flere år

Stigende omkostninger til foder, gødning, diesel og elektricitet presser landmændenes indtjening, viser opgørelse fra Seges.

Når en gennemsnitlig dansk landmand skal sælge en vare netop nu, er det en underskudsforretning. Omkostningerne til produktion er simpelthen højere end prisen på varen.

Det viser en dugfrisk opgørelse af landmændens bytteforhold, som Seges har udarbejdet for LandbrugsAvisen.

I opgørelsen er bytteforholdet indekseret, hvor udgangspunktet i form af indeks 100 er baseret på årene 2010 til 2012. Ved udgangen af september lå bytteforholdet for gennemsnitslandmanden på 95. Det har været faldende siden juni, men vi skal flere år tilbage for at finde perioder med et dårligere bytteforhold end nu.

Kerner i centrum

Dykker man ned i de tre hoveddriftsgrene plante-, svine- og mælkeproduktion er billedet broget. Alle driftsgrene oplever stigninger i fællesomkostningerne såsom elektricitet, gødning og brændstof.

Men de høje afgrødepriser mere end kompenserer for de stigende omkostninger for planteavlerne, som derfor opnår et bytteforhold på 115. Med andre ord kan korn, raps og frøafgrøder sælges til så gode priser, at det efterlader planteavlerne med en robust indtjening.

De stigende afgrødepriser betyder til gengæld, at svineproducenternes økonomi er presset, fordi de dyre kerner skal bruges til fodring. For svineproducenterne er der således både stigende fællesomkostninger og stigende omkostninger til foder. Hertil skal lægges en fortsat vigende afregningspris på kødet, så svineproducenterne samlet set ender med et bytteforhold på 90. Svinesektorens pressede økonomi er derfor med til at trække landbrugets generelle bytteforhold ned, påpeger Seges.

Hos mælkeproducenterne er der også stigende omkostninger til brændstof, el, gødning og foder. De opvejes dog af fornuftige afsætningspriser, og dermed er de i stand til at opretholde et næsten uændret bytteforhold og indtjening.

Fragtrater er eksploderet

Foruden stigende priser på gødning og diesel er fragraterne også eksploderet, påpeger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Erhvervsøkonomi.

Med afsæt i år 2016 er fragtraterne nu fem gange højere, mens diesel er dobbelt så dyrt. For gødning er der tale om en prisbevægelse på 50 procent.

Seges forventer fortsat høje afgrødepriser og mælkepriser, mens svinepriserne formentlig vil være lave i nogle måneder endnu.

"I både 2. og 3. kvartal 2022 har vi en fast forventning om, at priserne igen stiger til et niveau, der svarer til et normal-år", vurderer Klaus Kaiser.

Han peger på, at der foregår en kraftig produktionstilpasning overalt i verden – både i Europa, USA og Kina – hvor produktionen reduceres på grund af de lave priser.

"I Kina er fremstillingsprisen omtrent dobbelt så høj som afregningsprisen, så der vil blive lukket mange bedrifter i den kommende tid. Og det er netop det, der skal til for at genoprette balancen i markedet og få priserne til at stige", mener Klaus Kaiser.

Faktaboks

Opgørelsen:

  • I Seges’ opgørelse er 2010-2012 angivet som basisår for bytteforholdet. Her er alle bytteforholdene lig 100. Herfra er udviklingen i bytteforholdet bestemt ud fra forholdet mellem priserne på salgsprodukterne og prisen på indsatsfaktorerne.
  • Landbrugets generelle bytteforhold er et vægtet gennemsnit af de forskellige sektorers bytteforhold (kvæg, svin, planter og øvrige).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle