Med en markant udvidelse af produktionen af biogas, risikerer landmændene at få en afgasset biomasse, der er markant ringere end tidligere.
Opførelsen af biogasanlæg har været inde i en rivende udvikling. Det er formentlig en overraskelse for mange, at knap en tredjedel af den husdyrgødning, der bliver produceret i Danmark, går gennem et biogasanlæg.
Det er dog småting i forhold til det, vi står overfor.
Lige nu er der nemlig enorm bevågenhed og velvilje over for biogasanlæg. Vi kan derfor se ind i en fremtid, hvor vi i løbet af de kommende 5-7 år kommer op på, at 80 procent af Danmarks produktion af husdyrgødning går gennem et biogasanlæg.
Det er enorme mængder, og det rummer en masse positive aspekter og muligheder for landbruget. Men det er også forbundet med udfordringer.
Det skal nemlig være attraktivt for landmændene at modtage den afgassede biomasse – ellers stopper det.
Ændret restprodukt
- Tidligere har biogasanlæggene nydt godt af at modtage letomsættelige restprodukter fra industrien. Men med en voldsom udbygning af biogasproduktion, skal der bruges mere halm og andre tungt omsættelige råvarer i biogasanlæggene, siger Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef hos Seges.
Resultatet bliver en mere tyktflydende biomasse fra biogasanlæggene, hvor mængden af plantetilgængeligt kvælstof i den afgassede gylle er betydeligt lavere end tidligere.
Dermed risikerer landmændene, at afgrøderne får for lidt kvælstof. Det koster udbytte, og så er det ikke længere så attraktivt at ’låne gyllen ud til biogasanlægget’.
Kend din biogasgylle
- Det er tydeligt, at sammensætningen af den afgassede biomasse har ændret sig meget i de senere år. Den afgassede biomasse er blevet mindre attraktiv gødningsmæssigt, og der er kommet en meget større variation i sammensætningen af den afgassede biomasse. Det skal man som landmand være meget opmærksom på, siger Lars Villadsgaard Toft.
Han tilføjer, at man tidligere altid var sikker på at få et rigtig godt produkt fra biogasanlæggene. Det er man ikke i dag. Nogle biogasanlæg leverer en god afgasset biomasse, mens andre leverer et produkt med et højt indhold af tørstof.
Umiddelbart er separering af den afgassede biomasse den oplagte løsning. Det er dog en proces, der er forbundet med udgifter. Derfor har biogasanlæggene været tilbageholdende med at investere i udstyr, der kan separere gyllen.
Løsninger findes
Ved separeringen adskilles den tynde del af gyllen fra den faste del af gyllen.
Dermed får man en tynd gylle med et højt indhold af kvælstof, som hurtigt kan trænge ned i jorden efter udbringning. Den hurtige nedtrængning i jorden minimerer risikoen for fordampning af kvælstof fra den afgassede biomasse.
Den tykke del af den afgassede biomasse har et højt indhold af tørstof og fosfor, og kan bruges på forskellig vis. Den letteste løsning er, at udbringe det på ejendomme, hvor jorden har et lavt indhold af fosfor og organisk materiale. Alternativt kan den tykke del af gyllen køres gennem biogasanlægget igen, så den bliver bedre omsat.
En tredje mulighed er at sende den tykke del af gyllen gennem et pyrolyseanlæg. Ved pyrolysen produceres der gas, ligesom der vil dannes biokul. Produktionen af biokul giver mulighed for langtidslagring af CO2, og det er en betydelig klimagevinst for landbruget.
Faktaboks
Den kommende udbygning af biogasproduktionen vil hovedsageligt blive baseret på gylle, dybstrøelse, halm og anden biomasse.
Det giver en afgasse biomasse, som er tyktflydende, og hvor andelen af plantetilgængeligt kvælstof er markant lavere end tidligere.