Landmand begejstret for nyt forslag om støtte til pløjefri dyrkning

Pløjefri landmand er begejstret for nyt forslag fra Venstre om at lave støtte til klimaomlægning.

"Det synes jeg lyder rigtig spændende, og jeg er sikker på, at det kan sætte skub i tingene".

Sådan siger landmand og næstformand i Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, Søren Ilsøe, til Venstres nye forslag om at lave støtte til omlægning til reduceret jordbehandling som eksempelvis agriculture conservation. 

Et koncept, Ilsøe selv dyrker sine marker under, som betyder minimal jordbearbejdning uden plov eller harve.

"Jeg er imod støtte generelt, men støtte til omlægning vil give landmændene den gulerod, der skal til for at omlægge til dyrkning efter de her principper. Det har været svært at flytte på folk i årevis, men lige nu mærker vi en stigende interesse fra landmænd, der prøver metoderne af i større eller mindre grad", siger Søren Ilsøe.

En del af forslaget går desuden på at lave et klimamærke, så forbrugeren kan gå efter klimavenlige fødevarer.

"Nogle siger, at der er mærker og emblemer nok i forvejen, men vi har længe snakket om et stempel eller en certificering, for det er virkelig vigtigt at gøre det gennemskueligt for forbrugeren, at der er tale om en klimavenlig gris eksempelvis", siger Søren Ilsøe og tilføjer:

"Det vil også kunne give en merpris, så landmanden ikke behøver støtte og det medfølgende bureaukrati".

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle