Landmand får træk i gødningskvoten på halvdelen af sin jord.
'Det var lige godt grov'.
Det var tanken, der gik gennem hovedet på mælkeproducent Niels Hedermann, da han for en tre uger siden modtog en besked fra Landbrugsstyrelsen.
Godt halvdelen af hans ca. 900 ha til græs og majs viser sig at være humusjord, såkaldt JB11-jord eller lavbundsjord.
Og det kommer til at gøre ondt på gødningsnormen hos mælkeproducenten.
Tidligere i år strammede regeringen kvælstofkravene igen.
Ud over at hæve udnyttelsen af husdyrgødning, som Niels Hedermann også bliver ramt af, bliver normen for JB11-jord nemlig sat ned i 2021.
50 kg N pr. ha mindre må han bruge på humusjorden.
"Ja, det bliver da en kæmpe besparelse på min gødningsregning", lyder det ironisk fra Niels Hedermann, der tilføjer:
"Men der kommer da til at mangle noget på udbyttet. Jeg kan ikke helt gennemskue konsekvenserne endnu, men det er da klart, at vi får en kæmpe begrænsende faktor, selvom vi normalt ikke helt bruger vores kvote".
Rammes trefold
Niels Hedermann driver sin produktion med vel over 1.000 årskøer i Vendsyssel få kilometer fra Store Vildmose, hvor der findes en del humusjord.
Han har dog svært ved at forstå, at op mod 450 ha af hans jord er JB11-jord.
"For mig at se er det bare koldt, vådt sand", siger Niels Hedermann.
Mælkeproducenter som Niels Hedermann bliver særligt hårdt ramt, forklarer landmandens rådgiver fra LandboNord Søren Greve Olesen.
"Kvægbrugere, og folk i det hele taget, der har meget JB11, bliver virkelig hårdt ramt på gødningskvoten. Jeg ved godt, at vores normer er højere, end de var, men i praksis er vi ved at være tilbage før Landbrugspakken", siger han og tilføjer:
"Der er selvfølgelig forskel fra ejendom til ejendom, men som hos Niels (Hedermann, red.), hvor de har meget JB11 og meget græs og majs i omdrift, bliver de ramt tredobbelt. Det er den øgede udnyttelse af husdyrgødning, øget eftervirkning på kløvergræs og så skal de trække 50 kg N fra normen på humusjord".
Kan koste på afregning
Både landmanden og rådgiveren vil nu have undersøgt de mange hektar.
"Det skal jeg have undersøgt og have 100 pct styr på. Det får jo kæmpe konsekvenser for min bedrift, hvis det er rigtigt", siger landmanden.
Ikke bare når det kommer til kvælstof, men også klima.
I det klimatjek, Arla foretager, er hans CO2-udledning per kg mælk fordoblet, når jordene bliver medregnet.
Det skyldes, at humusjordene, der tidligere var moser, afgiver klimagasser.
"Det bliver jeg selvfølgelig bekymret for og irriteret over, for det er ikke utænkeligt, at vi engang bliver afregnet på mælken efter vores udledning", siger Niels Hedermann.
Egne analyser
Hos Landbrugsstyrelsen lyder det fra enhedschef Sonja Canger, at udpegningen af de forskellige jordtyper sker via et kort, som Aarhus Universitet står bag.
Betvivler man udpegningen, er det muligt at få lavet egne teksturanalyser, forklarer hun:
"Som landmand kan man få lavet prøveudtagninger og teksturanalyse hos et certificeret laboratorium, der kan vise, om det er humusjord eller ej. Derefter har han mulighed for justere jordtypen i sin indberetning, der bruges til beregning af kvælstofkvoten og efterfølgende fremvise dokumentationen til jordbundskontrollen", siger Sonja Canger.
Faktaboks
Stramninger af kvælstof
- I juni præsenterede regeringen en håndfuld stramninger, der skal nedbringe kvælstofudledningen.
- Mest markant var det, at man satte udnyttelsen af kvælstof fra husdyrgødning op. I praksis betyder, at der kan udbringes mindre gødning.
- Dernæst blev der indført en særskilt gødningsnorm for humusjorder, som er 50 kg N pr. ha om året lavere.
