Pløjefri landmand mener, at der er få muligheder i plantekataloget. Han ønsker sig et bredere udvalg.
Hvis man kunne lave sin egen politiske ønskeliste, så ved Kaare Larsen godt, hvad der skal stå på den.
Kaare Larsen er tredjegenerationslandmand og driver gården Brunbjerggaard ved Gilleleje. Her har han 175 malkekøer af racen rød dansk malkerace. Ud over mælkeproduktionen driver han også 300 ha, hvor han blandt andet dyrker majs og kløvergræs.
Jorden dyrker han pløjefrit - til gavn for klima og biodiversitet. En metode, som politikerne tog positivt imod ved en høring på Christiansborg om Conservation Agriculture – landbrug med minimal jordbearbejdning.
Men når man dyrker pløjefrit, og som Kaare sætter efterafgrøder for at opsamle gødningsrester, er det politisk tilladte plantekatalog en smule for smalt, mener landmanden.
"Jeg vil gerne have et større afgrødevalg. Lige nu er de tilladte ikke nok, man kunne ønske at få de kvælstoffikserende planter med", siger Kaare Larsen, der lige nu planter et miks af syv efterafgrøder på de marker, der ikke skal bære vintersæd.
Nogle egner sig bedre til grønne landbrug
Anledningen til at spørge til Kaare Larsens politiske ønskeliste var et gårdbesøg hos den nordsjælandske svineproducent Michael Nielsen.
Her var Kaare Larsen sammen med svinebonden selv inviteret af foreningen Verdens Bedste Fødevarer til at fortælle politikerne om, hvordan de kan støtte de danske landmænd til både at øge indtjeningen og formindske deres klimaaftryk.
På besøg i stalden kom blandt andet europaparlamentariker Jeppe Kofod, folketingsmedlem Nick Hækkerup og byrådsmedlem Louise Colding fra Hillerød Kommune. Der var både tid til at tage billeder af de nyfødte pattegrise, men også til at snakke om grøn omlægning:
"Vi lever et sted, hvor vi er forpligtet til at få noget ud af jorden og tænke bæredygtigt. I Australien dyrker de fem gange så mange hektar for samme udbytte", siger Kaare Larsen da han drikker kaffe med politikerne i værkstedet.
"Men nogle driftsformer egner sig bare bedre til de grønne driftsformer. Jeg kan bruge det kløvergræs, jeg planter, til foder til køerne, mens Michael ikke kan bruge det", fortsætter han, med henvisning til landmandskollegaen, der er svinebonde og derfor skal plante kløvergræs for at gavne kvælstofregnskabet uden at kunne udnytte afgrøderne.
Det eneste, der ifølge Kaare Larsen, politikerne i øjeblikket lader stå i vejen for, at flere kan begynde at bruge pløjefri dyrkning er det begrænsede afgrødevalg.
"De er bange for, at den kvælstof, der fikseres, tabes til jorden. Men det gør den ikke. Den optages af de andre planter. Men er jorden tømt for kvælstof kan ingen planter vokse der, og så kan de ikke binde CO2", siger han.
Kaare Larsen (t.h.) går i stalden med Michael Nielsen og Jeppe Kofod.
Sørg for at alle overholder reglerne
Ud over ønsket om flere tilladte efterafgrøder herhjemme, står også to andre ting, på Kaare Larsens ønskeliste. Men de kræver et lidt større og ikke kun nationalt arbejde:
"En af de ting der kan gøres, er at der bliver sørget for, at alle de øvrige lande kører efter samme regler. Ellers er vi bagefter på verdensmarkedet" siger Kaare Larsen.
En pointe som blandt andet Jeppe Kofod gerne tager med til EU.
"Den almindelige driftsstøtte skal udfases i hele EU. Jeg er tilhænger af, at man får lavet en fælles landbrugspolitik. Det har stor opmærksomhed fra mig, at reglerne bliver håndhævet", siger han.
Husk den positive tone
Og når Jeppe Kofod så tager hele snakken om landbrugsstøtten i Bruxelles, kan han passende huske, at tale det danske landbrug op:
"Politikerne generelt gør meget skade i deres retorik. Vores erhverv er omdannet til en kampplads, og de unge tør ikke gå ind i det. Vi har brug for en anden retorik, hvor man anerkender, at danskerne er dygtige og at vi er afhængige af at vi producerer fødevarer. Alle er imponerede over dansk landbrug - undtagen danskerne", siger Kaare Larsen.
Kaare Larsen har tre ansatte på gården, og producerer omkring 5000 kilo mælk om dagen.
