Landmand får bøde på 80.000 efter dødsulykke i kornsilo

En landbrugsmedarbejders død på jobbet koster nu en den sjællandske svineproducent Peter Kjær Knudsen en bøde for brud på loven om arbejdsmiljø.

Den sjællandske svineproducent Peter Kjær Knudsen har fået en bøde på 80.000 kroner efter en medarbejder på gården omkom i en kornsilo. Det skriver Fagbladet 3F. 

Landmanden har betalt bøden i straffesagen, bekræfter senioranklager hos Midt- og Vestsjællands Politi Jens Berger. 

Den 34-årige landbrugsmedarbejder var 12. oktober 2017 sat til at fjerne spirende korn i en kornsilo. Medarbejderen befandt sig oven på korndyngen, da han blev suget ned i kornsiloen og døde.

Som en del af overtrædelserne havde landmanden blandt andet ikke udleveret en livline til medarbejderen i forbindelse med arbejdet oven på kornet i siloen. På siden af siloen var der advarselstavler, der viste, at der kunne være luftlommer i kornet, og at man derfor ikke måtte gå derind. 

Arbejdstilsynet konstaterede dog under et tilsynsbesøg på virksomheden få timer efter ulykken, at en række advarselstavler på bagsiden af siloen var “umulige at se”.

Landmanden oplyser til Fagbladet 3F, at han ”ingen kommentarer” har. Den 34-åriges enke fik i begyndelsen af 2020 en erstatning på 665.000 kroner. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle