Udvalgt til weekend: Efter fire år på gården blev konen træt af landbrug. Parret var tæt på skilsmisse, men reddede ægteskabet ved at flytte til byen.
I drægtighedsstalden på bedriften Nørregård Grise, hvor den skarpe lugt af ammoniak skærer i næsen, drægtighedsscanner Hans Christian Carstensen sine søer.
"Det er ikke mig, der passer stalden i den daglige drift - det gør mine fire ansatte. Efter vi er flyttet til byen, har jeg uddelegeret en del ansvar. Det var svært i starten, men det har gjort, at jeg kan holde fri i weekenderne. Går der en alarm sent, er det sjældent, at jeg er nødt til at køre til den, da mine ansatte kan hjælpe", siger Hans Christian Carstensen.
Det er 12 år siden, at Hans Christian Carstensen og konen Heidi Hornemann, der begge er i 40'erne, var tæt på skilsmisse på grund af landbruget.
Hans Christian ville være landmand, så da han kunne overtage forældrenes gård, flyttede Heidi troligt med for at prøve livsstilen af. Efter nogle år måtte hun sige stop. Heidi flyttede ind til Haderslev i en lejlighed med parrets børn.
"Vi blev ikke skilt. Vi flyttede bare fra hinanden. Jeg havde svært ved at opgive landbruget. Vi fandt så hurtigt ud af, at det ikke var ægteskabet, der fejlede noget, men mere at Heidi havde svært ved at falde til på landet. Jeg ville rigtig gerne være landmand, men det betød mindre, hvor jeg boede. Det hjalp også på det, at mine forældre bakkede os op i beslutningen", siger Hans Christian Carstensen.
Byliv og parcelhus
Hjemme i familiens parcelhus i Haderslev er der stuk i loftet og udsigt til villavejen med gennemkørende biler.
Der er få hundrede meter til indkøb og byliv, og børnene kan selv cykle i skole. Som familien sidder der i deres byrammer, er det kun snerten af svinestald fra Hans Christian Carstensen, der afslører, at familien har landbrug.
"Jeg føler, at vi er mere ligestillede her i Haderslev, fordi vi begge er nye i byen. For mig var det svært at flytte til et lille samfund, hvor alle kendte Hans Christian. Landbrug og privatliv flød sammen, og landbrug trumfede alting. Det var sjældent, vi kunne noget som familie, da Hans Christian knoklede med nyopstartet bedrift. Herinde i byen føler jeg mig mere selvstændig til at gøre ting, når Hans Christian er på gården", siger Heidi Hornemann.
Bare for meget
Heidi Hornemann er sygeplejerske, opvokset i en lejlighed i Nakskov og kendte intet til landbrugslivet. Hun prøvede det med kærligheden i sigte, men fik munden for fuld.
"Jeg hjalp til i stalden og sørgede for høstmad i marken med min svigermor. Vi havde gang i at renovere stuehuset, samtidig med at vi byggede nye svinestalde. Derudover havde vi små børn og en kæmpe have. Der var bare for meget, og vi fandt ud af, at jeg ikke er havemenneske - det kunne vi jo ikke vide", siger Heidi Hornemann og griner.
Der følger også en forholdsvis stor have med til parcelhuset, men det er svigermor, der kommer og passer den. Det er for det meste også svigermor, der sørger for høstmadpakkerne.
Heidi Hornemann kommer en gang imellem forbi med mad i høsten, men ellers er hun mest involveret i bogholderiet.
"Skellet mellem fritid og landbrug, som jo ikke rigtig eksisterer, var mere udfordrende, end jeg havde forestillet. Det er mere livsstilen, der følger med, end det er landbruget, som var svært. På gården kunne medarbejdere og selv postbuddet komme ind på alle tider af døgnet og drikke kaffe. Her kan vi låse døren, når vi har brug for privatliv, og det er egentlig rigtig rart", siger Heidi Hornemann.
Børn med i høsten
Efter familien flyttede til byen, har det været vigtigt for Hans Christian og Heidi, at børnene blev indviet i landbruget. De er derfor ofte med i stalden og i marken, og når det er høst, hjælper deres ældste søn Peter Emil på 18 år til.
"Jeg skal ikke selv være landmand, men jeg kan godt lide at vide noget om min fars bedrift og hjælpe til. Det er et ret fedt fritidsjob ved siden af gymnasiet, og så er min chef jo min far - det er aldrig helt dårligt. Jeg synes også, det bliver et lidt mere interessant job, nu hvor vi ikke bor på gården, for så bliver det mere et arbejde, hvor jeg kan tage hjem, når jeg har fri i stedet for at blive på gården", siger Peter Emil og smiler.
Både Heidi og Hans Christian mener også, at de har været med til at mindske kløften, der ellers er mellem by og landbrug.
Når de møder nye mennesker, der er nysgerrige på landbruget, fortæller Hans Christian gerne åbent om det. Alle de børnehaver og skoler, børnene har gået i, har da også været på virksomhedsbesøg på gården.
Selv om familien ikke er en klassisk landmandsfamilie, har de stadig tætte netværk via landbrugsforeningen.
Faktaboks
Familien Hornemann og Carstensen
- Nørregård Grise har 700 søer, produktion af 30 kg. smågrise og 200 hektar plantebrug.
- De første fire år af parrets liv boede de i Odense, og Hans Christian var almindelig lønmodtager, Hans drøm er at være selvstændig landmand, så han går aldrig tilbage til det gamle.
- Heidi Hornemann er både uddannet folkeskolelærer og senere hen sygeplejerske. Hun arbejder fuldtid på et børne- og ungepsykiatrisk ambulatorium.
- Ægteparret har tre børn: Pelle Emil på 18 år, Frederikke på 14 år og Mette Marie på 11 år.
