Landmand forlod dyrskue for at høste vårbyg - det troede de ikke på

Allan Sørensen tog på dyrskue, og fortalte han ville hjem og høste vårbyg. Det ville sælgerne ikke tro.

Da Allan Sørensen 29. juli tog på dyrskue i Ribe var det med planer om at afslutte dagen med høst. 

- Jeg siger til sælgerne, at jeg vil hjem og prøve at høste. Og de siger - skal du høste vinterbyg? Jeg siger, at jeg jo regner med vårbyg. Og det syntes de godt nok var tidligt, fortæller Allan Sørensen. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Allan Sørensen tog faktisk hjem til Munkegaard ved Ribe, hvor han driver 200 hektar med planteavl, og opfeder cirka 1000 slagtekalve, for at tage prøver af sit korn.

Og da prøverne meddelte ham en vandprocent på 14,3 og 10,7 i protein var det bare at starte høsten. 

- Det har givet mellem seks og syv ton på uvandet sandjord. Jeg har aldrig oplevet så god en start på høsten før, siger Allan Sørensen

- Og halmen gav cirka ti rundballer på 300 kilo per hektar, så jeg er godt tilfreds. 

Har solgt høsten for 2023

Byggen er solgt til maltbyg alle 80 hektar. Og de 20 hektar hvede, og de syv med havre er også solgt. 

- Alt korn ryger på foderstof. Noget er solgt ud af hånden, og andet bytter jeg med foder. Jeg handler gerne tre-fire gange om året, fortæller Allan Sørensen, som altså gerne arbejder for en god handel. 

Han fortæller desuden, at han allerede har solgt 250 ton byg for høsten i 2023. 

- De første 100 solgte jeg til 200 kroner, de næste 50 til 250 kroner, og så 100 mere til 260 kroner. Men jeg tør sgu ikke sælge ud for 2024 endnu. Jeg har allerede købt 80 procent af min gødning til 2023, så der kan jeg bedre budgettere og få ro i maven, fortæller Allan Sørensen, som dermed er en del af de landmænd, der sælger dele af høsten forud

Foruden det nævnte korn har Allan Sørensen også 12 hektar med raps, biomajs og noget slætgræs.

Med de indsendte fotos deltager Allan Sørensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle