Landmand: Høsten sørger for bagerens brød og flæskesteg

Vi ligger i en skøn natur med vandløb, søer, skov, 18 hullers golfbane og tæt på by, så vi gør meget ud af, at der er plads til alle.

Rene Lomholt har lidt at se til her i høsten. For udover han ejer Lomholt I/S med sin far, driver han også Østerbjergegård sammen med driftsleder Mikael Rabjerg.  Et gennemgående tema for årets høst har været den store mængde regn, som har ramt flere landmænd henover sommeren. Regnen kom desværre også ved Østerbjerggård, og det resulterede i et skuffende udbytte af årets høst af vinterbyg.

”Vinterbygen har været en skuffelse. Vi havde regnet med et udbytte omkring de 7,5 tons men ligger mellem 5,5-6 tons. Dette skyldes det meget vand vi fik, og byggen lagde sig ned 2-3 uger for tidligt. Kernerne var der, men var bare for små,” skriver Rene Lomholt til LandbrugsAvisen.dk

Selvom vinterbyggen måske ikke levede op til Renes Lomholts forventninger, kan man stadigvæk godt nyde natur og omgivelser til fulde, også selvom maskinerne en gang imellem fylder lidt meget på vejene.

”Vi ligger i en skøn natur med vandløb, søer, skov, 18 hullers golfbane og tæt på by, så vi gør meget ud af, at der er plads til alle. Det er også derfor vi har de to skilte bag på vognene, for det er jo ikke for at genere nogle, at vi kører på vejene med store maskiner men for at kunne lave flæskesteg og bagerens brød,” oplyser Rene Lomholt.

For Rene er høsten en speciel tid, hvor årets arbejde skal stå sin helt store test. Alt hvad man har passet og plejet i et helt år skal nu vise sin sande værdi. Derfor skal høsten også planlægges til mindste detalje, hvorfor billedet blev taget lige inden regnen ankom, hvilket ifølge Rene var helt planlagt.

”Det var den sidste dag i vinterbyggen, hvor regnen kom om natten. Det er altid rart, når man har lagt en plan om at blive færdig inden regnen kommer, og det lykkes. Den sidste dag høstede vi 45 hektar, og billedet er taget ved Karsten Andressen, som vi høster ved. Han har i alt 45 hektar, som vi skal høste,”  skriver Rene Lomholt. 

Rene Lomholt har indsendt fotoet til Skyd Høsten Bedst og deltager dermed i ugekonkurrencen, hvor man vinder en lagkage til høstholdet eller en høstfest til 25.000 kroner til den endelige vinder.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og prøv rekordquizzen her: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

SÅDAN GØR DU

”Skyd høsten først” og Skyd høsten bedst”:
Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder

”SKYD BEDSTE HØSTVIDEO”

1. Læg din video op på youtube eller vimeo og send web-adressen til konkurrence@landbrugsavisen.dk, eller
2. Brug eventuelt tjenesten www.wetransfer.com, der er gratis, læg videoen op og send den til konkurrence@landbrugsavisen.dk

BETINGELSER FOR AT DELTAGE

I alle tre konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.
Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.

Faktaboks

Skyd høsten først

Hvis du vil deltage i »Skyd høsten først«, skal du være den første til at indsende billedet af den høstede afgrøde.

Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder: Vinterbyg, engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, hvidkløver, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

  • Allerede høstet:  Alm. rajgræs, engrapgræs, vinterbyg, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og rødsvingel
  • Mangler høst: Havre.

Præmierne er til de personer, der først sender billeder og tekst ind for én af de 11 afgrøder. Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager 1. stk. gavekort til Restaurant Flammen. Værdi 1.000 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen ”Skyd høsten bedst” kåres hver uge det bedste billede. Konkurrencen begynder i uge 28 og løber frem til 4. september.

Ugens vinder får tilsendt en stor skyd-høsten-lagkage til dig og dit markhold og deltager i konkurrencen om at blive den samlede vinder.

De otte ugevindere konkurrerer om at blive vindere af den samlede konkurrence ”Skyd høsten bedst”, og her er præmierne:

1. præmie: En høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af fotos trækkes lod om en iPad mini til værdi 2.300 kr.

Skyd bedste høstvideo

Skyd en video af et motiv eller en situation i høsten. Konkurrencen ”Skyd bedste høstvideo” løber fra uge 28 til og med 4. september.

Vinderen af konkurrencen modtager en iPhone 6, værdi 4.599 kr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle