Landmand høster hybridhvede: Har været en dyr omgang

Siloen var tom for hvede, og grisene var sultne, men heldigvis var hybridhveden moden, så de begyndte høsten med en enkelt hektar.

Rygtet siger, at hybridhveden er særligt god i lidt lettere jord, men i følge Niels Ørvad Jensen fra bedriften Nr. Ørvad v/Niels Ørvad Jensen overgår resultatet ikke den almindelige hvede. 

"Det er svært at sige helt nøjagtigt, når vi ikke er færdige endnu. Men jeg kan ikke se, at det er bedre end det andet almindelige hvede, der står ved siden af. De har da nogle mægtig store vipper, men i den almindelige hvede er der flere vipper på", siger Niels Ørvad Jensen.

Så længe vandprocenten er under 20

Der er cirka 12 hektar hybridhvede i alt, hvoraf de indtil videre har høstet en hektar, så grisene kunne blive glade og mætte. Siloen var nemlig tømt for hvede, så det var tid til at få fyldt op.

"Der var kun byg tilbage i siloen, og vi kunne tage det på 19 procent, som var tilfredsstillende - så længe den er under 20 procent, er jeg tilfreds. Det var også modent og tørt nok", siger Niels Ørvad Jensen.

Planen var egentlig, at de skulle være begyndt at høste resten af hybridhveden, men det har regnet oppe i Sæby. De forventer dog, at solskin og tøvejr er på vej og kommer allerede i morgen, så de kan fortsætte.

En dyr hybridhvede

Udbyttet fra den ene afgrøde lå på 7,5 tons, og selvom Niels Ørvad Jensen endnu ikke kan konkludere på det fulde udbytte fra hybridhvede-markerne, er han ikke sikker på, at han vælger den igen.

"Det kommer an på prisen, for sidste år gav vi 2000 kroner per hektar, fordi så snart man skal have mere hybridhvede end først antaget, så bliver det altså dyrt. Så hvis det koster 2000 kroner per hektar, så kan det ikke gå. Jeg tror ikke, jeg får et ligeså stort udbytte i netto, som på den almindelige hvede", siger Niels Ørvad Jensen.

Dog har den fordelen ved, at den er høstklar otte dage før den almindelige hvede. Og jo før du kan høste, jo bedre, lyder det fra landmanden. Der er stor forskel på at kunne høste 1. august i stedet for midt i september, for så får afgrøden mere sol og luftfugtigheden er lavere.

På sin bedrift driver Niels Ørvad Jensen 120 hektar planteavl og har en svinebedrift med 23-24.000 fedesvin om året.

Med det indsendte billede deltager Niels Ørvad Jensen i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle