Stor svineproduktion på Fyn har rigtig gode erfaringer med udlændinge, mens unge danskere mangler initiativ, mener ejeren.
På Flemming Broholm Hansens bedrift i Langeskov er der ansat: En dansker, to fra Ungarn, to rumænere, tre ukrainere, hvoraf en er praktikant.
Som så mange andre steder er det svært at skaffe dansk arbejdskraft, men det er ikke noget problem: Flemmings team er det bedste, han længe har kørt med gennem de i alt ti år, han har været selvstændig. Fodermesteren Robert på 29 år fra Rumænien har været i Danmark i otte år.
"Mange unge danskere er vokset op med en Iphone. Nogen af dem er snotforkælede. Mange udlændinge har været vant til at gå til hånde hjemme på gården, og det gør en kæmpe forskel. De står ikke og glor ud i luften, hvis der ikke lige er noget at lave. Så fejer de lige gulvet i maskinhuset eller hænger vasketøj op. Skal hjulet på en fodervogn lappes, så kan den 20-årige dansker finde på at spørge: Hvorfor er det mig, der skal gøre det? Det er skræmmende og sørgeligt", siger Flemming Broholm Hansen, der understreger, at der selvfølgelig også er friske unge danskere, der kan tage fat.
Men der er for få af dem, mener han.
Ingen fine fornemmelser
Flemming er 39 år, og da han købte gården for 10 år siden, skiftede han hurtigt alle medarbejdere ud og begyndte at bygge et team op fra bunden. Det var hårdt, han tabte 10 kg på fire måneder og skulle bygge en besætning op fra bunden fra 20 grise pr. årsso.
"Det var hårdt, og da den sidste danske elev så lige havde brændt mig af, tænkte jeg: Det går ikke. Jeg faldt så over en annonce for formidling af østeuropæisk arbejdskraft - og Simon har været her lige siden", fortæller Flemming med stor tilfredshed i stemmen. Ingen tvivl om, at der er respekt for det arbejde, som han og de øvrige i teamet lægger for dagen.
"Jeg har lært rigtig meget om ledelse og kommunikation. Det er så vigtigt at være en menneskekender. Vi er alle forskellige, men det er en fordel, at jeg kender mine medarbejders styrke og svagheder. Jeg har haft ansat en medarbejder med for meget temperament. Han ville sætte dagsordenen, og det kan vi ikke have her, hvor der ikke er så meget hierarki. Vi hjælpes ad i stedet for. Som leder skal man kunne gå ind og vaske en farestald uden videre. Ejeren skal ikke kun kunne fise rundt i en stor 4-hjulstrækker og se vigtig ud", som Flemming udtrykker det.
Skolerne svigter
De danske elever, han har haft ansat gennem årene, har for sjældent været læringsparate. Han mener, skolernes studievejledning i for høj grad har gået på at få de bogligt stærke over på gymnasierne, måske handelsskoler eller teknisk skole.
"Men at være bondemand i dag er ikke så let. Jeg kan ikke have nogen ansat, som er selvskadedne, har klaustrofobi eller hvis sociale behov bliver dækket ved computerspil, som jeg hører, der er unge, der lider af i for stor en grad. Her skal man være til stede og være med i teamet. Nogle af de svage danske unge ville hurtigt ramme muren, hvis de skulle arbejde her", forudser Flemming, der selv som ung arbejdede to år i Ukraine, og også tog arbejde i Canada og New Zealand.
