Med en bevilling på mere end 10 millioner kroner skal et klimaprojekt lave biokul ud af husdyrgødning. Lokal kartoffelavler er med som forsøgsperson.
Lagring af husdyrgødning udleder store mængder metan, og set med klimabriller, er det problematisk. Men ved at omdanne den organiske del af gødningen til det såkaldte biochar (biokul), mindsker det udledningen betydeligt.
Det er i hvert fald oplægget til et klimaprojekt på Københavns Universitets institut for plante- og miljøvidenskab, som har fået bevilget lidt over 10 millioner kroner fra GUDP(Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram) til bl.a. at bygge et biokul-anlæg på Samsø.
"Fokus er på klimaet. En fordel ved det er, at det har en positiv effekt på lattergas, som dannes i jorden. Problemet er, at når vi bruger kvælstofgødning, så kommer der mere lattergas. Biochar har vist sig at kunne reducere disse udledninger betragteligt. En anden fordel er, at det kan bruges til at lagre kulstof i jorden", siger Sander Bruun, der er lektor på instituttet og hovedansvarlig for projektet, der kaldes STABIL.
Det handler derfor om at finde metoder, hvor man stadig kan bruge kvælstof på marken og udlede færre lattergasemissioner. Og netop det kan biochar eftersigende hjælpe til med, siger Sander Bruun.
Landmand: Kan jeg gøre det bedre, er det dejligt
Når projektet kommer så langt, at de har produceret biokul, så skal de ud og prøve det af i virkeligheden. De har derfor indgået en aftale med landmanden Hans Jørgen Buur Jørgensen fra Samsø, der på sine 170 hektar dyrker korn, raps, ærter og kartofler.
"Jeg synes, det er spændende med biochar, hvordan jorden arter sig med det og kan holde på nærringsstoffer. Jeg er gået med i forsøget, fordi hvis jeg kan gøre tingene bedre, end jeg gør nu, så er det da dejligt", siger Hans Jørgen Buur Jørgensen.
Landmanden vil gerne være en del af løsningen på klimaproblematikkerne, og han synes, at man som landmand hjælper i den rigtige retning, hvis der kan blive lagret CO2 i jorden på markerne.
"Jeg tænker meget over, hvad man kan gøre for at blive mere klimavenlig. Og jeg synes, at når man er så heldig, at eje noget jord, så har man også en forpligtigelse til at gøre det godt. Kan man være med til at løse klimaprobemer, fordi man har jord, så er det da positivt", siger Hans Jørgen Buur Jørgensen.
Let at transportere
Projektet går i gang 1. januar 2021 og skal vare i fire år frem. Når biokul-anlægget står færdigt, skal der laves forsøg med biokul i marken, så der kan undersøges, hvordan det påvirker mængden af lattergas. Derudover skal de se, hvor meget CO2-udledningen kan mindskes ved at bruge biokul, som lagrer CO2 i jorden.
"Normal husdyrgødning vil blive omsat til CO2 i løbet af relativt få år, mens biochar binder det i tusindvis af år, før det frigiver CO2 igen. En fordel ved metoden, som ikke har så meget med klima at gøre, er, at biochar indeholder en masse fosfor og ikke noget vand - det gør, at det kan transporteres længere end husdyrgødning. Således kan det også bruges til at rette op på den skæve fordeling af fosfor i danske jorde", siger Sander Bruun.
Det er et dansk firma, der hedder AguaGreen, der skal bygge og levere det nye biokul-anlæg.
