Landmand i Sydjylland risikerer millionsmæk for underbetaling

Landmand er på anklagebænken.

Flere retssager mod landmænd for underbetaling er på vej under Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Sagerne stammer fra Styrelsen for arbejdsmarkedsmarked og rekruttering. De har sammenkørt registre, hvor de er kommet frem til sager om socialt bedrageri og underbetaling.

En af sagerne - hvor retssagen kører nu - går tilbage til oktober 2008. Landmanden er tiltalt for at have overtrådt straffeloven ved at give falske erklæringer til myndighederne. Landmanden risikerer en bøde på flere hundrede tusinde kroner til én million. Oveni kommer konfiskation af gevinsten ved underbetaling, 361.686,89 kr.

I sagen har to ukrainere ud af et større antal ansatte været underbetalt, og det har derfor ikke været systematisk anfører forsvareren i sagen, Joan Vollertsen. Hun mener desuden, at to tiltaler er forældede. Landmanden blev sigtet i maj, og anklageskriftet var først klar d. 15. oktober.

Ukrainerne skulle have en løn på 25.000 kr. om måneden, men har kun fået udbetalt 15.000 kr., skriver Jydske Vestkysten.

Landmanden mener, at personalegoder skulle tælles med, blandt andet husleje, vand, strøm, el, internet, parabol, fri telefon og fri bil. Landmanden har trukket cirka dobbelt af udgiften til husleje, eftersom de undgår at betale skat. Når udgiften til husleje har været 3000 kr., så har han således trukket 5000-7000 kr.

"Men skatten skal jo ikke gå til dig," sagde anklager Anne Damhus Kristensen ifølge Jydske Vestkysten.

Landmanden påpeger, at ukrainerne har været glade for jobbet - og at lønnen har været god for dem og deres familier i ukraine.

Landmanden påpeger desuden, at han har haft underskud i en årrække, og at det er svært at drive landbrug i Danmark og tjene penge, skriver Jydske Vestkysten.

Tilføjet fredag kl. 16.18: Tiltalen er præciseret.

Emneord

landbrugskrise

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle