Landmand køber nordjysk herregård for millioner

Medejer af Klitgaard Agro, Anders Bundgaard har købt Langtholt Hovedgård i Nordjylland.

Det er medejer af storlandbruget Klitgaard Agro, Anders Bundgaard, der har købt herregården Langholt Hovedgård lidt nord for Aalborg.

Med til herregården, der udelukkende er planteavl, hører både landbrug, skov og jagt, og mægleren oplyser, at gården sælges i drift med ejendommens tilhørende maskinpark.

Det skriver Nordjyske, der oplyser, at salgsprisen ligger på mindst 73 mio. kr., selvom parterne ikke vil oplyse den nøjagtige pris.

Det gør handlen til årets dyreste i landsdelen, ifølget mediet.

Anders Bundgaard er medejer af Klitgaard Agro, som han har med sin søn Michael Bundgaard, og de er i gang med et generationsskifte, ifølge Klitgaard Agros hjemmeside.

Klitgaard Agro driver i alt 1.600 hektar jord i Danmark fordelt på en række gårde, hvor der produceres 52.000 smågrise om året.

Derudover driver Klitgaard Agro landbrugsejendomme i Østeuropa, skriver Nordjyske. 

Anders Bundgaard overtager ejendommen fra marts næste år. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle