Landmand købte brugt mejetærsker og sad fast i skatteklemme i fem år

En bedre mejetærsker skulle sikre virksomhedens fremtid. I stedet fik landmand en skattesag på halsen. Nu har han vundet, men sagen har konsekvenser.

Da Flemming Zinckernagel fra Sorø tilbage i juni 2014 vil gøre sin gamle Dronningborg klar til høst, opdager han, at motoren er i så dårlig forfatning, at det ikke kan betale sig at reparere den. I stedet vælger han investerer i en brugt mejetærsker. Valget falder på 17-fods New Holland til 375.000 kr.

For Zinckernagel, der er deltidslandmand og driver en mindre maskinstation, er det et godt køb. Mange penge - måske - men ikke dyrt. Mejetærskeren har kun godt 1.000 arbejdstimer bag sig og Zinckernagel, der er uddannet maskinmester, vurderer, at hans lille maskinstation nu er godt kørende i de næste mange år.

Men det er først nu, problemerne for alvor begynder.

En klokke ringer i Skat

Med den nye New Holland stiger posten 'maskinafskrivninger' til det tredobbelte, og det får en klokke til at ringe i Skattestyrelsen:

"Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være. Jeg havde være deltidslandmand siden 2005 og været med i en erfagruppe med andre landmænd og nu ville Skattestyrelsen pludselig ikke længere godkende, at jeg drev en erhvervsmæssig virksomhed".

For det der nemlig lige præcist det, der sker. Zinckernagels deltidslandbrug bliver udtaget til nærmere granskning og resultatet er nedadvendte tommelfingre. Landbruget er ikke drevet efter de betingelser, der skal til for, at man kan få lov til at bruge de lempelige skatteregler for deltidslandmænd, hvis underskud kan trækkes fra i den personlige indkomst.

Nægtes fradrag

I praksis betyder det, at Skattestyrelsen nægter Zinckernagel fradrag for driftsunderskud for perioden 2011-2016. "Et sekscifret beløb", som Zinckernagel endnu ikke har det fulde overblik over.

"Men det handler heller ikke så meget om beløbets størrelse, for pengene har jo været mine hele tiden. Det er mere, at det har været mentalt opslidende, at min maskinstation har været låst fast siden 2014".

"Jeg har reelt ikke vidst, om jeg var købt eller solgt, når Skattestyrelsen satte spørgsmålstegn ved min virksomhed. Der sker hele tiden nyt inden for maskiner, og jeg har ikke kunnet investere i den nyeste teknologi".

I 2015 vælger Flemming Zinckernagel og hans advokat Karin Østergård Mathiasen fra advokatfirmaet TVC at anke Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen. En skønsmand vurderer efterfølgende, at landbruget er drevet efter de nødvendig forskrifter og på sigt har udsigt til at give overskud, sådan som det er nødvendigt for at drage fordel af de lempelige skatteregler.

Undervejs vælger Skattestyrelsen - lovligt og efter udbredt praksis - at dele Flemmings bedrift op i flere driftsgrene der ikke kan få udsigt til overskud. Denne manøvre får Skattestyrelsen medhold i, men det ændrer bare ikke på Landsskatterettens endelig afgørelse. Zinckernagels får rettens ord for, at driftsunderskuddene kan trækkes fra i indkomsten.

"Mit råd til andre i min situation er, at man får en god advokat, der kan hjælpe med at få en skønsmand til at vurdere virksomheden", lyder det fra Flemming Zinckernagel.

Sagerne hober sig op, inden afgørelsen træffes

  • 2005-2011: I 2005 indgår Flemming Zinckernagel (FZ) pasningsaftale om at dyrke forældrenes 20 ha. I 2008 køber han en ejendom, der ligger 50 km væk for at få plads til den voksende maskinpark, som bruges af maskinstationen. På ejendommen har TDC et lejemål til en container og en telefonmast. Samlet dyrkningsareal ender på 28 ha.
  • 2014: Køb af en brugt mejetærsker til 375.000 kr., og det øger maskinafskrivningerne med omkring 22.000 kr. om året. Det forlænger perioden med underskud i virksomheden, og Skattestyrelsen bruger den manglende indtjening som argument for, at virksomheden er hobby og ikke erhverv.
  • 2014-2016: Skattestyrelsen nægter at anerkende fradrag i den personlige indkomst for adskillige hundrede tusinde kroner for indkomstårene 2011-2016. Skat opdeler virksomhederne i to driftsgrene - henholdsvis landbrugsdrift og udlejningsvirksomhed - og finder det usandsynligt, at ejendommen med udlejning har noget med landbrugsdriften at gøre. 
  • 2015 og 2018: I 2015 blev sagen for indkomstårene 2011-2013 påklaget til Skatteankestyrelsen. På grund af den lange sagsbehandlingstid blev sagen i 2018 udvidet til også at omhandle indkomstårene 2014-2016. Sagen for 2014-2016 blev således påklaget i 2018. 
  • 17. september 2020: Med advokathjælp fra TVC, advokat Karin Østergård Mathiasen, og efter en uvildig skønsmands vurdering fastslås, at både landbrugsdelen og udlejningsdelen er drevet fagligt forsvarligt og med udsigt til overskud. Skattestyrelsen får ret i, at virksomheden kan deles op i to driftsgrene. Men det ændrer ikke på, at Landsskatteretten i sin afgørelse finder, at Zinckernagels virksomhed i de omstridte indkomstår er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Det gælder både landbrugsdelen og udlejningsdelen.
     

Faktaboks

Svært at få ret

  • Årligt undersøges omkring 50 landbrugsvirksomheder for uberettiget fradrag for underskud.
  • Ifølge Skattestyrelsen egen opgørelse får skatteyderne medhold i cirka 20 pct. af sagerne. 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle