Landmand: Lidt flere tørre dage ville være rart

I Slangerup på Sjællland er familien på Lykkesholm gået igang med at høste havre.

Det er ingen hemmelighed, at vejret i den grad har drillet landmændene i år. Monica Larsen har indsendt dette meget sigende billede af deres John Deere med mørke skyer i baggrunden.

"Rent tilfældigt kommer jeg ned bagved og ser vores John Deere 9880 med drengene, og over den hænger en fin regnbue. Jeg tænker, at billedet meget fint symboliserer det, som vi i år oplever ved vores høst - og hvad mon der gemmer sig for enden af regnbuen? Vi håber på en godt udbytte i havren," fortæller Monica Larsen.

Monica Larsen er kæreste med Anders Wulff Laustsen som er fuldtidslandmand og driver omkring 125 hektar. Ca. 45 af de 125 er hans egne jorde og resten er jord, som han har i forpagtning i Slangerup og omegn. Der dyrkes brødhvede, havre til havregryn og vinterraps. Ved siden af den daglige drift laver Anders Wulff Laustsen også maskinstationsarbejde.

"Jeg er til daglig sektionschef i ATP, men når høsten skal i hus, planlægges sommerferie efter hvornår vi forventer at kunne høste - da alle, store som små, hjælper til med det i familien," oplyser Monica Larsen.

Parret har sammen Mathias, der er 8 år, og som går i 2. klasse og Nicholas på tre år, som til daglig er i børnehave i Slangerup, og de to drenge holder meget af at komme med i marken.

"Vores drenge er med til høsten. Nicholas kører enten i mejetærskeren med Anders, ellers kører han kornvogn med mig. Mathias passer ved siden af høsten sin skolegang i 2. klasse, men hjælper til, når han har fri. Det har altid været en del af deres opvækst, og når det er tid til høst, hjælper vi alle. De holder utrolig meget af at være med – og når vejret ikke tillader, at vi kan høste, så ”høster” Nicholas på stuegulvet med legetøjet," fortæller Monica Larsen.

Der høstes med en John Deere 9880, som de har haft siden 2014. Kornet køres fra med to John Deere 7810, og hvede og havre bliver kørt op i to amerikanersiloer, som de sidste sommer fik etableret.

"Da vi selv står for høsten, er der altid arbejde forud med klargøring af maskiner og det grej, som skal bruges i høsten. Når høsten er i gang, er jeg fast pilot på mejetærskeren. Monica er fast pilot på kornvognene og sørger for transport af kornet til enten siloerne eller foderstoffen," oplyser Anders Wulff Laustsen.

”Normalt sælger man ikke på en messe - men det gør vi faktisk”Maskiner 16. november · 14:14

Om årets høst fortæller Anders Wulff Laustsen:

"Høsten har været middel rent udbyttemæssigt. De udfordringer som vi har haft er manglende modenhed på afgrøderne. Lidt flere sammenhængende dage med tørvejr kunne vi helt sikker godt have brug for," siger han.

Parret regner med at være færdige med at høste de omkring 45 hektar havre i næste uge, hvis altså vejrguderne er med dem.

Monica Larsen ogg Anders Wulff Laustsen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan de både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv



 

Mere om temaet

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu