Der skal være plads til både økologiske og konventionelle landbrug i fremtiden. Men så bliver landmændene nødt til at stoppe de interne stridigheder, siger Amy Rasmussen fra Kiselgaarden.
Hvis det danske landbrug skal overleve, så skal der større fokus på alle de ting, som landmændene rent faktisk lykkes med. Danske landmænd er virkelig dygtige driftsledere, de er blandt de mest energieffektive, og de er langt fremme, hvad angår klima- og miljø.
Men det er ofte slet ikke det, debatten handler om, når der diskuteres dansk landbrug. Og der har landmændene selv en stor opgave.
”Os landmænd er et stolt folkefærd, og vi er gode til at skælde ud på hinanden. Det er efterhånden lidt af en børnehave – især på de sociale medier”, siger Amy Rasmussen, som sammen med sin mand Ask, driver Kiselgaarden, der producerer økologiske grønsager til blandt andet Aarstiderne.
”Debatten kører ofte af sporet, og i stedet for at tale om en fælles fremtid for landbruget, hvor vi sikrer, at vi alle har noget godt at leve af, så kommer det til at handle om pesticider eller forurening”, fortsætter Amy Rasmussen.
Skæve blikke
På Kiselgaarden har man blandt andet oplevet, at det skabte røre og skæve blikke, da man besluttede at lægge ploven på hylden. Og flere gange har de fået afslag på at købe jord, da sælger ikke ville afgive jord til netop dem.
”Men i virkeligheden burde vi jo kunne hjælpes ad alle sammen. Vi kan eksempelvis ikke dyrke grøntsager uden møg, så vi må alle samarbejde”, siger Amy Rasmussen, der håber, at den interne mudderkastning mellem økologiske og konventionelle landmænd bliver begravet.
Anledningen for brandtalen var en invitation fra Radikal Ungdom. Under titlen ’Fremtidens Landbrug’ havde ungdomspartiet sammen med græsrodsbevægelsen 'Verdens Bedste Fødevarer' inviteret fire oplægsholdere til at fortælle om deres syn på fremtidens landbrug.
”Både økologer og konventionelle landmænd er udskældt. Men jeg tror ikke, at fremtiden er hverken økologisk eller konventionel, jeg tror, den er en ting midt i mellem”, siger landmanden, der på 70 ha dyrker alle former for grøntsager, rodfrugter samt kartofler.
Gør landmanden sexet igen
Amy Rasmussen er heller ikke den eneste, der har bemærket, at landmænd er gode til at kaste møg efter hinanden. Også Kaare Larsen fra Brunbjerggaard i Nordsjælland har bemærket det.
”Efter to indlæg på de sociale medier er samtalen så grim og beskidt, at det ikke nytter noget” siger den konventionelle mælkebonde med 180 røde malkekøer, der desuden også er aktiv i Nordsjællands Landboforening.
Men god dialog er ikke hele svaret på dansk landbrugs redning, understregede landmændene for Københavner-debattørerne.
Opskriften på fremtidens landbrug indeholder også mindre CO2-udledning og bureaukrati, kortere sagsbehandlingstider, tilskud til mere teknologi, brede forlig – og en sexet landmand.
For hvis landbrugserhvervet skal overleve, skal de unge biologi- og teknik-nørder have øjnene op for karrieremulighederne i dansk landbrug.
”Det skal gøres fedt og sexet at være landmand igen. Jeg ligner forhåbentlig heller ikke den traditionelle landmand i uldsweater og træsko. Kiselgaarden har ret mange følgere på de sociale medier, og det er en kanal, som vi skal bruge”, siger Amy Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i 'Verdens Bedste Fødevarer'.
