Landmand og venstre-politiker rystet over nej til biogas

Asger Christensen (V) er en af de landmænd, der ville investere i stort biogasanlæg. Nu langer han ud efter sine byrådskolleger

Som eneste Venstre-mand er Asger Christensen ikke med på det hold i Kolding Byråd, der nu spænder ben for Nature Energys planlagte biogas-anlæg på Venusvej.

Han er rystet både som byrådsmedlem og som en af de landmænd i Trekantområdets Forening for Biomasse-ejere, som var klar til at investere millioner af kroner i naturgasanlægget sammen med Nature Energy.

Det skriver Jydske Vestkysten.

"Det her handler om følelser og ikke fakta. Alle forhold om lugt, afstand og transport er opfyldt. Men af frygt for hr og fru Hansen trækker de stikket. Politikerne render stærkere, end skosålerne kan holde til, og det er ærgerligt, at den grønne omstilling stopper", siger han.

Borgmester Jørn Pedersen (V) kan ikke udtale sig i sagen. Han er inhabil, fordi han er formand for Sampension, som sammen med to udenlandske kapitalfonde for nylig har opkøbt Nature Energy.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle