Landmand om vinterbyg-høsten: "Det bliver bedre og bedre"

Høsten er for de fleste landmænd lig med hårdt arbejde og lange dage, men for børn er høsten en magisk tid, hvor man rigtig kan få mulighed for at se de store maskiner i aktion.

Hos Peter Andersen og Bente Immersen ved Løgstør er deres søn Thomas på 15 måneder, ganske godt tilfreds med at kunne komme med far og farfar ud i marken, når årets vinterbyg skal høstes. 

"Så længe han kan få lov til at hive lidt i rattet, så er han godt tilfreds. Min kæreste har ferie, så de kommer begge ud og ser til os", siger Peter Andersen og fortæller, at de i øjeblikket har høstet 45 ud af de i alt 75 hektar vinterbyg.

HJÆLPER HINANDEN

Til at hjælpe sig i marken har Peter Andersen blandt andet sin far Torben Andersen samt sin gode ven John Glerup. 

"Min far er altid med, og John og jeg hjælper også altid hinanden, selvom der er små 20 kilometer mellem os. Jeg skal også over og hjælpe ham med at høste, så jeg ender nok med at have høstet 640 hektar i år", siger Peter Andersen. 

Peter Andersen er svineproducent og producerer årligt omkring 21.000 slagtesvin. Derudover dyrker han et areal på 430 hektar med vinterbyg, raps, vårbyg, hvede, havre og rug. Rapsen sælges videre, mens kornet bruges til foder. 

"DET SER BETYDELIG BEDRE UD"

Når snakken falder på udbyttet, er Peter Andersen optimistisk. 

"Det ser betydelig bedre ud i år. Vi startede i det dårligste vinterbyg, som står på sandet jord og har været ramt af tørke, da vi ikke rigtig fik noget vand i hele april, og her er udbyttet omkring fem ton pr. hektar. Det vi høster nu ligger på omkring syv ton pr. hektar, så det bliver bedre og bedre", fortæller Peter Andersen og oplyser, at vandprocenten ligger på omkring 16 procent.

Når vinterbyggen er høstet, regner han med, de skal igang med rapsen og også her ser det bedre ud end sidste år. 

"Rapsen var faktisk den der klarede sig bedst sidste år, så den har jeg gode forventninger til", siger Peter Andersen. 

Et-årige Thomas sammen med sin farfar i kornvognen

Thomas sammen med sin mor Bente Immersen, som med billederne deltager i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'. 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2019 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 29.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Apple iPad WiFi 32GB, værdi 2.280 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd høsten først:

Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder) eller send din video.

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2019.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle