Frede Nielsen har sit eget lille fjernvarmeværk, og naboerne får nu billigere varme.
Når man nu står og skal have et nyt halmfyr, kan man lige så godt købe et, der er stort nok til, at naboerne også kan få varme.
Sådan tænkte Frede Nielsen, Brædstrup, da han for snart en del år siden skulle have nyt fyr. Og tanken blev til virkelighed. Nu har han i snart 20 år forsynet en metalvarefabrik og fem boliger med varme foruden sit eget stuehus og korntørringsanlæg. Til sammen brugte de tidligere næsten 80.000 liter olie årligt.
"De havde oliefyr, men vi tilbød, at de kun skulle betale for varmen, ikke investere eller dække faste udgifter. Se slipper de også for skorstensfejer, oliefyrservice og vedligehold", fortæller han.
Frede Nielsen har dermed stået for alle investeringer, også de rør, der skulle fører varmen frem til aftagerne, og måleudstyr, som kan aflæse, hvor meget varme de aftager.
"Selvfølgelig har der været en aftale om et mindsteforbrug, for vi skulle jo ud i en del investeringer, men vi har aldrig været ude for, at nogen ikke nåede mindsteforbruget", siger han.
Betaler kun forbrug
Prisen, som aftagerne betaler, blev oprindelig sat efter udgiften til at varme med olie minus 10 procent. Det vil sige, at når olieprisen stiger, går prisen op, og når olieprisen falder, går den ned.
"De startede med at betale 40 øre pr. kW i 1999, men olien steg voldsomt, og så syntes de, det blev lidt dyrt. Da prisen steg til 50 øre pr. kW, aftalte vi, at vi deler det, som prisen stiger ud over 45 øre pr. kW", siger Frede Nielsen.
Eftersom han skulle investere i både rør og anlæg, indgik de også oprindelig en kontrakt, som skulle løbe i 15 år. Men efter de 15 år har alle fornyet kontrakten, og det tager han som tegn på, at det kan betale sig for alle parter.
"De kiggede efter alternativer, men de fortsatte allesammen", siger han.
Meget automatik
Fyret er et Linka-fyr, og det var fabrikken, der dimensionerede anlægget, så den passer til behovet. En halv kilometer rør, der fører frem til kunderne, gravede Frede Nielsen selv ned.
"Det betyder, at vi kun har betalt kostpris for alt grejet. Og da rørene fører gennem min egen jord, har jeg ikke skullet betale erstatning til nogen", siger han.
Frede Nielsen henter halmen i sine egne marker. Der skal 325 store bigballer eller 160 ton halm til et års varmeforbrug. Det kan han normalt hente på 40 hektar. I år skal der flere hektar til, men da han dyrker 234 hektar, kan han stadig være selvforsynende.
Selv om fyret er fra 1999, foregår det meste automatisk.
Opsætningen er lavet, så det er nemt at arbejde med. I laden er en halmbane med plads til fem bigballer, der automatisk kører frem, efterhånden som halmen bliver brugt. I den ene ende er der en opriver, som river halmen i stykker og sender den videre gennem 40 meter rør over i fyret i fyrrummet. Temperaturen styres automatisk.
Fornuftig investering
Da Frede Nielsen i sin tid købte fyret, kostede det 565.000 kr. minus et energitilskud på 166.500 kr.
Har det været en god investering?
"Det har være en fornuftig investering, men jeg har ikke altid fået en høj timeløn for at stå op kl. 4 om natten. Der er dage, det er til at få pip af, og så går der måneder, hvor man ikke tænker på det", siger han.
Faktaboks
- I gennemsnit over et helt år bruger Frede Nielsen cirka fem timer om ugen på fyret, men det kan svinge
- Fem boliger og en metalvarefabrik samt korntørringsanlægget bliver opvarmet af Frede Nielsens halmfyr.
