Udfasning af tørvejorde og færre kvier kan mindske klimabelastningen på Torben Sønderbys mælkeproduktion.
Den helt store hurdle er de 10 hektar tørvejorde, som i forhold til det øvrige areal udleder betydelige mængder klimagasser. Uden dem, vil jeg stå godt.
Sådan konkluderer mælkeproducent Torben Sønderby, Spjald, på baggrund af et klimatjek lavet i 2018.
Klimatjekket, som Arla står bag, og som Torben Sønderby lagde frem på Kvægkongressen for nyligt, viser, at klimaudledningen i 2018 var 1,28 kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM.
Hvis Torben Sønderby sløfjer dyrkningen af de godt 10 hektar tørvejorde, vil udledningen falde til 0,99 kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM.
"Endnu er det nogle marker, som jeg har brug for til foderdyrkning. Men jeg vil bestemt være interesseret, hvis der kommer nationale modeller og ordninger, hvor vi kan tage arealerne ud. Alternativt skal man lempe på kravet, så arealer ikke skal pløjes hvert femte år for at opretholde dyrkningspligten", vurderer mælkeproducenten.
Færre kvier og andet strøm
Et andet indsatsområde er brugen af grønt strøm. Det kan mindske klimabelastningen med fire procent.
Torben Sønderby producerer allerede strømmen selv via et 2.500 m2 anlæg, men strømmen afsættes grundet en tilskudsordning. I 2018 producerede han 376.000 kwh, hvilket er det dobbelte af bedriftens forbrug.
100 pct. leverance til biogas vil kunne skære fem pct. af forbruget, og hvis udskiftningsprocenten sænkes, så der bliver 20 færre kvier i stalden, vil yderligere fem procent kunne skæres af.
Det sidste har Torben Sønderby stort set indfriet, og han har påbegyndt en form for forlænget laktation, idet førstekalvskøerne først insemineres 100 dage efter kælvning og øvrige køer 80 dage efter kælvning.
Mindre gylle
I marken drejer det sig om at få størst mulig udnyttelse af gødningen, og Torben Sønderby forventer, at introduktionen af faste kørespor vil hæve markernes udbytte.
"Vi har også eksperimenteret lidt med, hvornår vi skal bruge gylle. De gode kløvergræsmarker kan godt undvære gylle forud for første slæt og efter tredje slæt. Hvis vi kan holde udbytterne er det også en måde at optimere klimaregnskabet og økonomien på" siger han.
Den erfarne mælkeproducent peger på, at mange klimapositive tiltag også er positive for økonomien.
"Jeg har det sådan, at jeg tager ja-hatten på i forhold til klimaet. Det går ikke over, så jeg vil helst være med på første række", siger han.
