Landmand satte døtre i sving med 'god høst' af flyvehavre

En mark hårdt angrebet af flyvehavre gav anledning til teambuilding og aktiv ferie på landbruget De fire gårde ved Varde.

En 'god høst' af flyvehavre, faktisk hele 20 sækkefulde, blev resultatet, da Stefan Nielsen, der ejer bedriften De fire gårde ved Varde, satte familie og medarbejdere i sving med at fjerne flyvehavre i en mark med vårbyg i starten af juli. 

"Lige den mark var særlig slemt angrebet. Ellers synes jeg ikke, vi har været hårdt ramt", siger Stefan Nielsen om den specielle høstaktion. 

Ud over et par medarbejdere var det Stefan Nielsens tre døtre, Alberte på 11 år, Freja på 13 år og Cecilie på 17 år, der måtte hjælpe deres far i marken. 

"De var ikke svære at overtale, men de kendte nok heller ikke helt problemets omfang", siger han. 

I alt tog 'aktion-flyvehavre' halvanden dag. Den sidste halve dag var der kun halv bemanding i forhold til første dag. 

"Men de har ikke taget varig skade", siger Stefan Nielsen om døtrene. 

Snart igang med høsten

På De fire gårde er man ellers ikke kommet igang med den rigtige høst endnu. 

Vårbygmarken med flyvehavre er sået sent, så den ventes først klar omkring første september. 

"Vinterrapsen nærmer sig og det ser ud til en helt fantastisk høst. Så det glæder vi os til at komme i gang med", siger Stefan Nielsen. 

I øjeblikket og frem til lørdag ferierer han på Bornholm med en stor del af sin familie. 

"Ja, vi er afsted med mine forældre og min søster og hendes familie", fortæller han. 

Selvom landmandsfamilien er på ferie bliver landbruget ikke glemt. På ferien får hans døtre meget tid til at gå med at spille Hay Day, hvor de får øvet sig at handle med afgrøder og ret tilfældigt har Stefan Nielsen lige fået købt foder ind til hans 680 malkekøer med opdræt til vinteren. 

Stefan Nielsen har i alt 730 hektar planteavl og de 450 hektar går til græs og majs til køerne. I år indeholder markplanen udover vårbyggen og vinterrapsen, hvede og rug. Derudover producerer han 8500 slagtesvin om året.

Med de indsendte billeder deltager Stefan Nielsen i konkurrencen  "Skyd Høsten bedst"

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle