Landmand: Styrelsen slagter min bedrift med nye gebyrer

Aktiviteter med naturpleje må nedlægges, hvis gebyrer for markskydning sættes op, mener fynsk kødkvægsavler.

Jytte Schaldemose har på ingen måde tabt kampgejsten. Men det er op ad bakke og hun er fortvivlet og uforstående.

Hendes gallowaybesætning Jersore Galloway afgræsser 180 hektar sårbar, fynsk natur. Dyrene håndteres med vilje ganske beskedent, så de ikke af sig selv opsøger mennesker. På den måde kan dyrene afgræsse arealer, som offentligheden kan gå ture i uden at skulle risikere at møde dyrene.

"Det er meget bevidst, at det ikke er klappedyr", slår Jytte Schaldemose fast.

Da dyrene ikke håndteres giver det også sig selv, at de må ende deres dage på marken. Det vil ikke være godt for hverken dyr eller mennesker, hvis dyrene skal indfanges og transporteres i en lastbil til et slagteri. Derfor kommer slagteren ud og skyder dyrene.

"For mig at se er det indbegrebet af dyrevelfærd. Der er ingen stress og dyrene når ikke at opdage noget, før de falder om", fortæller Jytte Schaldemose.

KØDET BLIVER FOR DYRT

Lige nu ser det dog sort ud for Jytte Schaldemose og hendes naturplejedyr. For en gebyrforhøjelse for blandt andet mark- og nødslagtninger vil betyde, at det bliver alt for dyrt at aflive dyr på marken.

"Vi slagter 15-18 dyr om året. De skydes alle på marken, hvorefter slagteren tager dem med retur på slagtehuset. Med de nye gebyrer vil det koste 50.000 kr. ekstra at gøre det på den måde", fortæller Jytte Schaldemose.

Omkostningen er så stor, at den ikke uden videre kan påføres kødet, som Jytte Schaldemose selv afsætter. Det vil blive for dyrt, vurderer hun. Og uden aftagere af kødet, må naturplejen indstilles og produktionen lukkes ned.

Jytte Schaldemose er uforstående overfor, at Fødevarestyrelsen nu vil administrere ordningen med blandt andet mark- og nødslagtninger og gøre det så omkostningstungt, at landmændene fravælger metoderne.

"Alene her på Fyn skydes 1.000 dyr om året på marken. Det giver beskæftigelse til slagtehusene, og de må jo afskedige slagtere, hvis de nye gebyrer bliver gennemført. Jeg tænker, at man slet ikke har gennemtænkt situationen og belyst, hvilke konsekvenser det får", mener Jytte Schaldemose.

SLUT MED NATURPLEJE

Foruden at lokale arbejdspladser går tabt vil der også blive længere mellem naturplejende kvæg. Dermed risikerer arealer at gro til. Alternativt skal arealerne afgræsses af heste eller brakpudses med maskiner.

"Det er jo ikke det, som organisationer og politikere ønsker. Køerne går jo udenom fuglerederne. Det gør brakpudseren ikke. Sætter man heste ind i stedet for, så skal de jo også aflives på et tidspunkt", funderer Jytte Schaldemose.

Hun nærer en bekymring for, at Fødevarestyrelsen arbejder med en skjult agenda om at forbyde markskydninger og flytte opgaven over i kategorien gårdslagtninger.

"Det hjælper bare ikke noget, når vi arbejder med vilde dyr. De skal ikke indfanges og føres hjem på gårdspladsen til en slagtebil. Den bedste velfærd jeg kan give de dyr er, at de dør dér, hvor de plejer at være uden stress", mener Jytte Schaldemose.

Hun har været i dialog med flere naturpleje-kollegaer på Fyn, en dyrlæge samt Venstres Erling Bonnesen. Han indkaldte tirsdag fødevareministeren til samråd om sagen.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle