Casper Nielsen forlader sammen med sin familie Mandø. Han har solgt bedriften til Den Danske Naturfond.
Det er et farvel til en landmandsfamilie på Mandø, når Den Danske Naturfond nu køber 127 hektar jord på vadehavsøen.
En af sælgerne er den 33-årige landmand Casper Nielsen, der har solgt alle sine 47 hektar sammen med ejendommen. Dermed forlader han øen sammen med sin kone og tre børn på seks, otte og 10 år.
"Kommunen har jo gjort det umuligt at drive landbrug herovre i forvejen. Det er lidt derfor", forklarer Casper Nielsen.
"Jeg var lukket uanset hvad, så til sidst opgav jeg", siger han.
Han forklarer, at kommunen havde identificeret en del af hans jord som paragraf 3-jord. Det betød, at han maksimum kunne have 900 får, selvom han efter sin egen forventning havde jord, inkl. forpagtning, til 1200. Jordstykket havde han købt og drevet som agerjord, men så omklassificerede kommunen jorden.
Nu skal han ind til fastlandet og have et almindeligt lønmodtagerarbejde.
"Det er da alligevel træls, at man skal tvinges til det. De har skåret en generation af øens fremtid. Vi ville da ellers have boet her længe".
"Nu har jeg det fint nok med det. Nu har jeg vænnet mig til tanken", siger Casper Nielsen, som dog synes, at processen har været langstrakt.
For over et år siden, i november 2016, fortalte Den Danske Naturfond, at de gik efter at købe så meget som muligt af Mandøs jord, op til 550 hektar. Det endte med 127 hektar ud af de 300 hektar, som fonden tillagde størst naturværdi.
Det har kompliceret naturprojektet, at en lille håndfuld lodsejere, bosiddende på fastlandet, havde klaget til Fødevare- og Miljøklagenævnet over kommunens klassificering af deres jord som paragraf 3-jord. Der har været generel utilfredshed over, at det kunne mindske salgsprisen på jorden.
Kommunen har tidligere over for LandbrugsAvisen afvist, at klassificeringen var kædet sammen med naturprojektet. I efteråret fik kommunen medhold hos klagenævnet, og landmændene har ikke ønsket at sælge.
Få landmænd tilbage
Der er nu blot to landmænd tilbage på øen. Niels Christian Nielsen, der er Casper Nielsens onkel, er den ene. Han har selv indgået i jordfordelingen ved at afgive 15 hektar og overtage 14 hektar.
"Det jord, jeg har købt, lå godt for mig. Så jeg synes, det har været en god handel for begge parter", siger han.
Trods tilfredshed med projektet bekymrer det ham, at nevøen flytter med sin familie.
"Det betyder jo, at der er fem personer færre herovre, og der er ikke for mange i forvejen", siger Niels Christian Nielsen med henvisning til de 34 beboere, der har været indtil nu.
Færre får på øen?
Derudover bekymrer det ham, at fåreholdet på øen står til at falde. De nuværende ejere har brugsretten i 2018. Herefter er det usikker, hvad der sker. Fårene er nødvendige for at afgræsse og trampe digerne flade, siger han.
"Vi risikerer fra 2019, at vi kommer til at mangle får", siger han.
Niels Christian Nielsen ejer 54 hektar, har 200 moderfår og dertil ammekvæg.
"Jeg er ikke skuffet over det, der er sket. Vi må prøve at se, hvordan vi kan få det til at køre. De bliver ejere, og vi kan måske komme ind og blive plejere af deres jord. Så må vi få det strikket det sammen, så det kan blive godt for begge hold", siger Niels Christian Nielsen
Han håber at få flere overnattende turister til øen i stedet for blot udflugtsturister i traktordrevne vogne.
Ikke den høje pris
Naturfonden har købt de 127 hektar for 12 mio. kr.
Niels Christian Nielsen mener, at fonden med deres købspriser på op mod 95.000 kr. pr. hektar for den bedste jord har været rimelige over for sælgerne. Det er i al fald mere, end han kunne forrente, siger han.
Casper Nielsen siger dog, at det er mindre, end han oprindeligt var blevet stillet i udsigt. Han siger, at han var blevet lovet en pris, der kunne muliggøre et køb af en tilsvarende bedrift på fastlandet.
"Det er ikke den høje pris, vi har fået. Men sådan er det. Vi kan komme videre", siger han i dag.
Naturfond er meget tilfreds
Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond, siger til Landbrugsavisen.dk, at de er meget tilfredse med projektets resultat - og at de har fået jord grænsende op til Naturstyrelsens arealer.
"Hvis man kigger på kortet (se nederst, red.), så er det entydigt, at der er nogle steder, hvor arealerne ikke er helt sammenhængende, og det havde da været rarest for os, hvis de var det. Men respekt for at folk er gået frivilligt med i dette, men også at nogle ikke ønskede at gå med. Sådan er det. Det er vilkårene", siger direktøren.
Angående priserne, så siger han, at fonden - og de konsulenter, der har været inde over - har gået efter en fair pris.
"Selvfølgelig har der været nogen, der har sagt: Vi vil have noget mere. Der har vi sagt, at vi kan og må ikke, for vi er også omfattet af statsstøttelovgivningen, fordi vores oprindelige stifter har sammen med staten skudt penge i naturfonden", siger Flemming Nielsen.
Grafik nedenfor: Det klare, grønne område i nord er ejet af Naturstyrelsen og allerede udlagt til natur. Den Danske Naturfond har købt jordlodderne med det svagt rosa mønster lige op ad eller tæt ved Naturstyrelsens område.
