Landmand vil gerne stoppe med at dyrke klimaskadelige lavbundsjorde, men den nuværende erstatning er alt for lav, mener han. I virkeligheden vil han helst bare have noget andet jord, men jordfordeling er tidskrævende.
Det var koldt og blæsende, da Venstres formandskab fredag inspicerede de famøse lavbundsjorde, der er blevet det hotteste omdrejningspunkt i jagten på klimaløsninger i landbruget.
På svampet humusjord forklarede landmand Robert Lynge Andersen for formand Jakob Ellemann-Jensen og næstformand Stephanie Lose, hvorfor han gerne vil af med sin lavbundsjord, men også hvorfor det måske ikke er helt nemt.
"Min udfordring er, at hvis jeg skal af med de her 48 hektarer, så skal jeg finde dem et andet sted. Jeg står til at kunne få 56.000 kr. pr. ha, og det forslår jo som en skrædder et vist sted", siger Robert Lynge Andersen og fortsætter:
"Jeg er sådan set ligeglad med erstatningen, jeg skal bare have nogle hektarer et andet sted, så min drift hænger sammen".
"Den nuværende ordning for udtagning med de 56.000 kr. synes jeg sådan set er noget makværk. Det må være op til politikerne at skrue noget sammen, vi kan bruge, så vi kommer videre med at løse den her klimaudfordring. Vi vil gerne bidrage, men der er brug for noget mere fra deres side".
Robert Lynge Andersen har 48 ha lavbundsjord - eller tørvejord - som han gerne vil af med.
vil være på forkant
Ud af Robert Lynge Andersens 420 hektarer er 48 af dem lavbundsjord. Det vil sige, at det er drænet mosejord, der siden det blev drænet har dampet kraftige klimagasser op i atmosfæren.
Det er netop den slags jord, flere partier, herunder Venstre, gerne vil oversvømme igen, så fordampningen stopper. Den nuværende erstatning lyder på 56.000 kr. pr. ha til almindelig jord i omdrift.
"Samtidig med, at min jord brænder CO2 af, så synker det, og jeg er nødt til at dræne det hvert år. Det vil jeg sådan set gerne, men når nu man politisk har gang i det, man har gang i, så skulle jeg da være skør i bolden, hvis jeg tror, jeg kan få lov at blive ved med at dyrke det", siger landmanden og fortsætter:
"Derfor siger jeg; 'fint nok, lad os gøre det, men det skal ikke tage 10 år'. De har allerede trukket 50 kg N pr ha i kvælstofkvoten, og det betyder jo, at det med tiden bliver andenrangsjorde. Så kan jeg lige så godt være på forkant, og så vil jeg også have en ordentlig erstatning. Altså noget andet jord, jeg kan dyrke".
Robert Lynge Andersen vil gerne bytte sin lavbundsjord væk, forklarer han Venstres formand.
det tager langt tid
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kender godt til nogle af udfordringerne med jordfordelingsprojekter fra sin tid som fødevareminister i den foregående regering.
"Jeg forstår udmærket, at man som landmand har brug for jorden til at komme af med gylle og til at kunne lave noget foder. Jeg forstår også, at prisen ikke kan være én-til-én den samme på de forskellige jorde", siger formanden og fortsætter:
"Der er f.eks. et forslag om en fond, der kan købe op og sælge ud, så vi får fordelt jorden. Men man skal være klar over, at det tager tid. Det tager langt tid. Og den tålmodighed må vi også have politisk".
Så du siger, man skal ind og vurdere alle jorde?
"Ja, det synes jeg egentligt ville være rimeligt, for vi skal sikre, at det bliver retfærdigt bytte", siger Venstre-formanden.
Men så kan det vel blive voldsomt dyrt?
"Det er noget, der koster, og så må man se, hvor langt man kan komme for de fem mia. kr., vi foreslår, man skal bruge på det her. Der er noget jord, der er mindre værd, og noget, der er mere værd, og det skal man tage højde for".
L&F-formand Søren Søndergaard (th) mener, at de nuværende ordninger for udtagning er for firkantede.
gør det fleksibelt
Idéen om en fond lyder fornuftig i ørerne på formand i Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.
Mest af alt mener han, at der er brug for fleksibilitet, hvis der for alvor skal komme gang i udtagningen af lavbundsjord og fordelingen af jord.
"Det er fint, at der er en ordninger for at tage lavbundsjord ud, men de er for firkantede, og passer f.eks. ikke ind her hos Robert og hans naboer. Nogle vil pengene i hånden, andre vil have andet jord osv.", siger formanden og fortsætter:
"Samtidig er der da ikke nogen, der sælger deres jord for 56.000 kr., hvis de skal købe nabojorden for 150.000 kr. Nogle jordfordelingskontorer hos de lokale rådgivningsselskaber ville være meget bedre og mere fleksibelt.
Mener du, at man skal ud og vurdere alle jorde?
"Det ville man næsten være nødt til, ja. Der er mange, der er interesserede, men når de hører beløbet, så er de ikke alligevel. Det er jo ægerligt".
Men bliver det ikke enormt bureaukratisk?
"Jo, men det er det også i dag", lyder det fra Søren Søndergaard.
