Landmand vælger majsen fra - kan altid købe korn

Stivelse kan man altid købe til en fornuftig pris. Men protein er ofte dyrt at skaffe via indkøbt foder, så der skal selvforsyningen være den højest mulige.

Sådan lyder Boudewijn IJdemas primære forklaring på, at han har valgt at udfase majsen i såvel køernes foderplan som markplanen på Fruerlundgaard ved Kjellerup.

Af de 208 dyrkede hektarer lægger majs beslag på 24 hektar. Resten er græs.

»Vi har placeret majsen på det eneste sandede areal, som vi har. Dér passer majs godt ind, også fordi det ligger længere væk fra gården og ville blive uoverskuelig dyrt i transportomkostninger, hvis vi skulle fragte græs flere gange i løbet af året«, fortæller Boudewijn IJdema.

Græsset er placeret på lerjorden, som ligger lige rundt om gården. Jordtypen er god til græs, og udbyttet et stabilt år efter år. Hertil kommer en rationel og kort transport med græsset i forbindelse med ensilering.

Køber korn til sodabrug

I stalden får de 400 årskøer hver 11,2 kg tørstof græsensilage som eneste grovfoder. Hertil kommer soja, raps og indkøbt korn både som valset og sodabehandlet. Endelig får køerne også 4,5 kg tørstof pr. dag i malkerobotterne.

»Kornprisen har år efter år ligget på et niveau, hvor det har været mere attraktivt at dække køernes stivelsesbehov via indkøbt korn end hjemmeavlet majs. Og jeg kan ikke rigtig se, at noget skulle tale for en markant højere kornpris i årene, der kommer«, lyder Boudewijns formodning.

Han slår fast, at fravalget af majs ikke ligger lige for på alle bedrifter. På nogle bedrifter vil jordtypen tale mere for majs end græs.

»Det er det optimale her, og når vi ser på køerne, har de også fået det bedre, efter at majsen er taget ud af rationen«, siger Boudewijn.

Han kan kun pege på en ting, som er negativt ved græsset.

»Det er bedre for klimaet med græs i forhold til majs, men som reglerne er nu, bliver vi ikke godskrevet dette i gødningsregnskabet«, siger han.