Efter syv års kamp fik sønderjydsk landmand i denne uge medhold ved EU-domstolen: Det er ikke i strid med EU-reglerne at få landbrugsstøtte til arealer ved lufthavne.
»Der sidder noget bitterhed. Men jeg er trods alt lykkelig for den positive slutning. Der findes stadigvæk retfærdighed i systemet!«
Johannes Demmer, Aabenraa, oplevede i denne uge et mirakel af de sjældne: Efter syv års juridiske tovtrækkerier fik den sønderjyske landmand medhold ved EU-domstolen i Luxembourg i en sag, han fører mod NaturErhvervstyrelsen ved Vestre Landsret:
Lufthavnsarealer er som udgangspunkt støtteberettigede, hvis landbrugsdriften kan udføres uden væsentlige hindringer.
Dermed har de danske myndigheder siden 2008 været alt for restriktive ved vurderingen af, om arealer ved flyvepladser og lufthavne er støtteberettigede.
Oprejsning omsider
For Johannes Demmer, som den dag i dag forpagter lufthavnsarealer til græsproduktion ved Aalborg og Skrydstrup lufthavne, betyder dommen formentlig, at han har udsigt til både personlig og økonomisk oprejsning.
Det samme gælder omkring 30 andre landmænd, som for år tilbage fik inddraget betalingsrettigheder og op til fem års landbrugsstøtte til lufthavnsarealer.
»Jeg er rigtig glad for, at jeg fik ret. Nu kan andre også få genåbnet deres sager,« siger Johannes Demmer (56).
EU underkendte Danmark
Johannes Demmers sag trækker tråde tilbage til 2005, hvor den hollandskfødte landmand fik tildelt betalingsrettigheder og frem til hhv. 2006 og 2009 fik udbetalt landbrugsstøtte til forpagtede græsarealer i Aalborg og Skrydstrup Lufthavne.
Her dyrkede han økologisk græs til produktion af grøntpiller på sædvanlig vis med slæt tre-fire gange om året.
I 2008 fik Danmark imidlertid kritik og senere en underkendelse fra EU-kommissionen af, at man gav landbrugsstøtte til lufthavnsarealer.
Krævede 400.000 kr. tilbage
Sagen endte med, at Danmark måtte betale 11,5 mio. kr. tilbage til EU.
Derfor strammede NaturErhvervstyrelsen op, lukkede for støtte til arealerne og forlangte, at de omkring 30 landmænd, som »uretmæssigt« havde fået udbetalt støtte til lufthavnsarealer i perioden 2005-2009, skulle betale det hele tilbage, i alt 1,3 mio. kr.
For Johannes Demmer løb kravet op i 400.000 kroner.
En blodig uret, mente han, eftersom myndighederne selv havde udstedt betalingsrettighederne og havde detaljeret kendskab til arealerne.
»De var allerede flere år forinden dyrket økologisk, de havde bloknumre og var målt op flere gange. Det var helt naturligt, at de gik med i den nye EU-ordning i 2005.«
Blev mistænkeliggjort
Johannes Demmer blev samtidig dybt berørt af den mistænkeliggørelse, han oplevede.
»Jeg husker tydeligt, da en ledende medarbejder i NaturErhvervstyrelsen i vinteren 2009 stod i TV2 og forklarede, at det var snyd og bedrag. Og så lagde de en liste ud på deres hjemmeside over de landmænd, der havde søgt og fået støtte til flyvestationsarealer. Det glemmer man ikke. Pludselig at være hængt ud som en, der snyder systemet.«
Styrelsen var galt på den
Johannes Demmer mødte i starten stor opbakning til sin opfattelse af, at sagen var helt gal.
Men som tiden gik, ændrede Landbrug & Fødevarer signaler og endte til hans skuffelse med ikke at føre sagen.
»Det var kun min egen planteavlskonsulent, der bakkede mig op, og det er jeg meget taknemmelig for.«
I stedet gik Johannes Demmer solo og anlagde sag ved domstolene. Nu har EU-domstolen fortolket reglerne helt til hans fordel - og både EU-kommissionen og NaturErhvervstyrelsen er blevet sat på plads.
Næste step er, at Vestre Landsret analyserer dommen og tager stilling til, hvad den betyder for Johan Demmers sag. Men alt tegner godt.
»Jeg vil ikke skælde ud. Men jeg synes nok, min egen landbrugsorganisation kunne have udvist mere kampgejst,« siger Johannes Demmer.
