Landmanden får kun en fjerdedel af det, som forbrugeren betaler for mad. Men det går måske i virkeligheden mere ud over klimaet end bundlinjen.
27 kroner.
Det er det beløb, man som landmand får, hver gang forbrugeren har betalt en hundredkroneseddel for sit indkøb til aftensmad henne i Brugsen. Hvis pengene skifter hænder på en café, eller er varerne leveret på hjemadressen af et bud, er beløbet til landmanden endnu mindre.
Langt den største del af madbudgettet - tre fjerdedele, hvis man ikke er alt for nøjeregnende - går nemlig til alt det, der sker med mælk, kød eller korn, efter det har forladt gårdspladsen. Udgifterne til opbevaring, transport, engrossalg, detailhandel og markedsføring æder sig støt ind på landmandens andel af kagen, i takt med at vi allesammen bliver rigere og rigere.
Se også grafikken her.
Data fra hele verden
Det viser en undersøgelse, som forskerne på Københavns Universitet i samarbejde med udenlandske forskere har foretaget på basis af data fra 61 lande. Tilsammen dækker landene 90 pct. af verdensøkonomien.
"Vi kan se, at landmandens andel af værdikæden for fødevarer i snit er faldet mellem 16 og 38 procent i løbet af ti år. Det er sket i takt med, at verdens lande er blevet rigere. I lande med lave indkomster er andelen af mad, der bliver spist uden for hjemmet, stigende, og der købes flere forarbejdede fødevarer. Det betyder mere indpakning, forarbejdning og transport", lyder det fra Eva-Marie Meemken, der er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU og medforfatter til studiet.
"Når folk får flere penge mellem hænderne, bliver fødevarekæden længere. Vi kræver højere kvalitet i forhold til fødevaresikkerhed, indpakning, hurtig levering og adgang til nemme færdigretter. På den måde bliver landmændenes andel af kagen naturligt mindre", uddyber Eva-Marie Meemken.
Fødekæden vokser
Resultaterne fra forskningsprojektet viser, at hele fødekæden fra producent til konsument ser ud til at vokse og vokse med uformindsket styrke. Det sker både herhjemme og på verdensplan. Det får forskerne bag til at rejse spørgsmålet om, hvilke konsekvenser ændringerne får for verdens klima.
Udviklingen står nemlig i skærende kontrast til ambitionerne i Europa-Kommissionen. Målet om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent inden år 2050 gav i 2020 anledning til ny strategi. Hjørnestenen er her at forbedre fødevarekæden. Det skal nedbringe CO2-udledningen og højne folkesundheden. I strategien hedder det, at forbrugerne skal have lettere adgang til friske, bæredygtige og mindre forarbejdede fødevarer. Men trods ønsket om en så kort vej fra jord til bord som mulig, er det faktisk kun gået én vej for fødevarekæden på verdensplan i de seneste år. Den er blevet længere.
Eller sagt med Eva-Marie Meemkens ord:
"Det har overrasket mig, at i den danske klimadebat er der så stor fokus på landbrugets belastning af klimaet. Ingen er tilsyneladende optaget af hele den efterfølgende industri, som står for en stor del af værditilvæksten med forarbejdning, indpakning og transport".
Faktaboks
Forsker-fakta
- Data er indsamlet af OECD fra 61 lande i perioden 2005 til 2016.
- Forskerne vurderer, at op til 85 procent af værdien for en fødevare bliver skabt, efter at landbruget har sluppet produktet.
