Landmands bedste høstminde i år: Vi har haft tid til at holde stille

Udbyttet er det halve af normalen hos landmand Jacob Holm, men det overskygger ikke, at den nemme høst har givet plads at holde stille med familie og medarbejdere.

På bedriften Aarlundgaard ved Lintrup i Sønderjylland blev landmand Jakob Holm i sidste uge færdig med årets høst. Han har høstet 400 hektar på sin egen jord og har i alt høstet 600 hektar med høst for andre.

Jakob Holm har i gennemsnit høstet fire ton per hektar i vårhvede og vårbyg. I raps har han høstet i snit tre ton per hektar, hestebønnerne er snittet til helsæd, og frøgræsset har givet omkring 1,4 ton per hektar.

"Udbyttet er cirka det halve af det, jeg plejer at avle", fortæller Jakob Holm.

I alt har markerne har fået 300 millimeter regn siden januar 2018.

Det er dog ikke det utilfredsstillende udbytte, som fylder hos Jakob Holm efter årets høst. Det er i stedet mulighederne for at holde stille under høsten.

"Vi har haft tid til at holde stille og spise aftensmad i fred og ro med hele familien og medhjælpere, uden at vi skulle bekymre os om at få høstet, inden der kom regn. Det er ikke hvert år, vi kan tage os tid til at holde stille alle sammen. Slet ikke sidste år, hvor det hele bare skulle holdes i gang", siger Jakob Holm.

Han har både haft besøg af sin yngste søn Magne på fire år og storebror, August, på otte år i mejetærskeren. De elsker begge at være med i den store maskine. Meget belejligt har begge børn også haft sommerferie under høsten i år.

"Magne ligner sin storebror i den alder. De er ikke så gode til at være med i længere tid. Det med at sidde stille ved siden af mig, er ikke nok for dem. Der skal helst ske noget, hvor han kan være aktiv", siger Jakob Holm.

Jakob Holm er selv tredje generation på Aarlundgaard, som han overtog efter sin bedstefar som 22-årig. Han håber, at en af drengene på et tidspunkt vil overtage det fra ham i fremtiden.

Jakob Holm deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle