Pengene og klimagevinsten kan blive på ejendommen, hvis landmanden deltager i solcelleprojektet.
Det nemmeste i verden ville for Peter Schou Andersen være at leje sine marker ud til et solcellefirma.
Godt halvdelen af hans jord - cirka 80 hektar - er fordelt på to store, firkantede marker langt fra nærmeste nabo og højt på de nordlige randbakker af den udtørrede sø Kolindsund, der deler Djursland i to.
Perfekt i forhold til solen og lige til højrebenet for en solcelleinvestor. Men den 46-årige smågriseproducent har helt andre planer med sin jord.
Nok vil han gerne have solceller, men han vil selv bestemme farten og selv have den størst mulige indtjening:
"Jeg har set andre projekter, hvor jeg ikke har kunnet gennemskue forløbet og økonomien", siger Peter Schou Andersen, der med sine 800 søer har lyst til at prøve noget nyt, der "måske er mere fremtid i end at avle grise".
Lidt for smarte
Ifølge Peter Schou Andersen bliver de solcelleprojekter, han har kendskab til ’hurtig jura med jura på’ - ’og så gider jeg altså ikke at have sådan nogle smarte habitter fra hovedstaden til at går rundt på min jord og sælge mig en eller anden illusion’, giver han som begrundelse for selv at involvere sig i projektudviklingen.
Men det er en balance på en knivsæg, indrømmer han:
"Man skal have tillid til de folk, man hyrer. Men jeg stiller store krav om at blive informeret løbende. Det er trods alt min jord og mit projekt".
Fem mio. i gevinst
Hvis og når det hele falder ud på bedste måde, kan halvdelen af Peters Schou Andersens marker i løbet af en fire-fem år være dækket af solceller.
I fald det bliver virkelighed, står han til en mangedobling af den årlige hektarleje på et sted mellem 17.000 og 21.000 kr., han kunne få ud af at overlade jorden til et solcellefirma.
Efter de beregninger, hans rådgivere i Velas Energy har udført, har han gode muligheder for at bevare både pengene og klimagevinsterne i sit landbrug.
Hvis han som planlagt sælger projektet efter at have fået klaret lokalplanen, så vil det kunne give en gevinst et sted mellem 50.000 og 150.000 kr. pr. hektar plus den sædvanlig leje. Alt efter antallet af hektar skulle det give ham en ekstragevinst på omkring fem mio. kr.
Så er der grusgraven
Men om det sker, afhænger blandt andet af, om et sideløbende projekt med råstofindvinding bliver til noget.
Omkring 45 ha af de udpegede arealer ligger oven på en gevaldig stor grusbunke, som det også er planen at få gang i en udnyttelse af.
Derfor er plan A eller masterplanen, at de 35 ha udvikles og bygges til med solceller og, at der på de 45 ha udvindes grus. Efterhånden, som det arbejde er færdigt, kommer der solceller på 4-5 hektar ad gangen.
Plan B og C er enten solceller i det hele eller grusudvinding i halvdelen og ingen solceller.
At der skulle eksistere en plan D, hvor hverken solceller eller grusgrav bliver til noget, tager Peter med ophøjet ro:
"Ja, så har det kostet mig nogle hundredetusinde kroner i rådgivningsbistand. Det er selvfølgelig ærgerligt, men på den anden side er jeg jo stadig landmand og har min jord og mine grise. Fordelen ved det her er, at det er mit projekt, og jeg kan få det, som jeg vil have det".
Faktaboks
Velas Energy
- Velas Energy er et team med speciale i energi i det landmandsejede rådgivningsselskab Velas. Teamet arbejder sammen med Prolex Advokaterne, der et advokatanpartsselskab med base i Øst- og Midtjylland og på Fyn.
