Landskonsulent: Sejlivet sygdom er en trussel for dyrkning af vinterraps

»Kålbrok har bredt sig foruroligende meget de seneste år og er den største trussel for rapsdyrkningen, fordi svampen ikke kan bekæmpes kemisk og kan overleve op til 18-20 år i jorden,« sagde landskonsulent Ghita C. Nielsen, Seges, på Plantekongressen.

I øjeblikket er de mest effektive løsninger et sædskifte med længere ophold i rapsdyrkningen og resistente sorter.

God dræning og ikke for lave reaktionstal forebygger også angreb. Resistente sorter er dog en stakket frist, da der er fundet smitteracer, som kan angribe de resistente sorter, og alle sorter indeholder her og nu det samme resistensgen.

»Selvom man har 4-5 frie år og mere mellem rapsdyrkning, kan man godt få kraftige angreb af kålbrok, fordi svampen kan overleve så længe i jorden og kan vedligeholdes på rapsspildplanter og korsblomstret ukrudt som hyrdetaske og agerkål. Korsblomstrede efterafgrøder som sennep kan også opformere smitten. Olieræddike og foderradisen Structurator opformerer smitten lidt,« oplyste Ghita C. Nielsen.

Hun nævnte, at der i Tyskland er fundet racer af kålbrok, der kan angribe flere olieræddikesorter. Jord på maskiner kan bringe smitten ind i marken.

Kransskimmel breder sig

Kransskimmel kan heller ikke bekæmpes kemisk, og breder sig desværre også i mange marker.

»Angreb får planterne til at nødmodne. Svampen kan overleve ca. 10 år i jorden og kan
vedligeholdes på korsblomstrede efterafgrøder. Sædskifte er den eneste mulighed for at reducere
angrebene,« sagde landskonsulenten.

Kompromis i dyrkningsinterval

»Det højeste rapsudbytte opnår man oftest, hvis man kun meget sjældent dyrker raps i marken. Ved hyppig rapsdyrkning falder udbyttet nemlig, og angreb af svampesygdomme er en af de vigtigste årsager hertil. Da man selvfølgelig gerne vil dyrke raps, og raps er den vigtigste vekselafgrøde i Danmark, drejer det sig om at finde et kompromis, sagde Ghita C. Nielsen.

De mest tabsvoldende svampesygdomme i raps er sædskiftesygdommene kålbrok, kransskimmel og knoldbægersvamp, hvor sidstnævnte er den mindst tabsvoldende, fordi den kan bekæmpes kemisk; dog kan korrekt timing af sprøjtning under blomstring være vanskelig.

30 procent merudbytte

I 2016 var der mange steder kraftige angreb af skulpesnudebiller og flere steder også skulpegalmyg. I 2 landsforsøg i 2016 er der opnået et bruttomerudbytte på op til 30 procent og et nettomerudbytte på op til 5,3 hkg pr. ha for bekæmpelse under blomstring.

I forsøgene er behandlet 3 gange med 0,3 kg Karate eller 0,3 l Biscaya (må maks. bruges 1 gang pr. sæson). Da skulpesnudebillerne kan være i marken i over 3 uger, og effekten af en sprøjtning kun holder sig 5-6 dage, er der ved kraftige angreb behov for flere behandlinger.

»Bekæmpelsestærsklen for skulpesnudebiller blev i 2016 sat ned til 1-2 skulpesnudebiller pr. plante under blomstring. Der er også en sammenhæng mellem angreb af skulpesnudebiller og skulpegalmyg, da skulpesnudebillen via sine gnav skaber indfaldsvej for skulpegalmyg, der ved egen hjælp kun kan angribe små skulper under ca. 2 cm.

Skulpegalmyg er mere tabsvoldende end skulpesnudebiller, da skulperne springer op ved angreb af galmyg, og alle frø tabes. Skulpesnudebilens larve æder typisk et mindre antal frø, men angrebene kan medføre sekundære svampeangreb på og i skulperne, så skulperne nødmodner, sagde landskonsulenten.

Der findes desværre ikke nogen måde at fastlægge behovet for bekæmpelse af skulpegalmyg. Man kan ikke se de 1-2 mm store myg, og hvis man kan, kan de forveksles med andre insekter.

Der findes ingen feromonfælder eller lignende til at fastlægge behovet for bekæmpelse. Der findes en temperaturmodel, der kan vurdere tidspunktet for angreb, men ikke angrebsstyrken.

»Der er en vis sammenhæng mellem angreb af skulpegalmyg i nabomarkerne året forinden og angreb i den nye rapsmark. Angreb er altid mest kraftige i randen, så når man undersøger marken, skal man gå ind i marken for ikke at overvurdere angrebene. Ligesom ved angreb af skulpesnudebiler er der behov for flere behandlinger, hvis hele perioden med forekomst skal afdækkes, sagde Ghita C. Nielsen.

Bladribbesnudebiller skal have øget opmærksomhed. Hvis der er mange larver inde i stænglerne,
kan planterne nødmodne. I tyske forsøg er der opnået op til 8 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for
bekæmpelse. Bladribbesnudebiller er det første skadedyr i rapsen, og dukker op før eller samtidig
med glimmerbøsser.

»I tyske forsøg har pyrethroider (undtagen Mavrik) haft bedst effekt mod larverne.

Ved bekæmpelse af glimmerbøsser med Mavrik, Avaunt, Biscaya, Plenum opnås en sideeffekt på
bladribbesnudebiller. Gule fangbakker anvendes til vurdering af bekæmpelsesbehovet i Tyskland,
men disse er ikke helt sikre.

Der er set tilfælde af relativt få biller og kraftige angreb og mange
biller og svage angreb. Dette skyldes, at temperaturen i foråret spiller en meget stor rolle, da der
lægges flest æg ved høje temperaturer," nævnte landskonsulent Ghita C. Nielsen.