Landsretten skærper straf mod MRSA-journalist

Da to journalister i 2010 bragte en ikke-offentlig liste over virksomheder, som havde været inficeret med MRSA, skabte det en debat om balancen mellem offentlighedens interesse og borgernes ret til at holde følsomme sundhedsoplysninger hemmelige. Nu ser det ud til, at sagen endelig er slut.

Sagen om de to journalister der i 2010 bragte en ikke-offentlig liste over virksomheder, som havde været inficeret med MRSA, ser nu ud til at være afsluttet, skriver journalisten.dk.

I sidste uge stadfæstede landsretten dommen mod journalist Nils Mulvad, som var den eneste af de to journalister der ankede sagen,  og det betyder nu, at landsretten har fordoblet hans dagbøder fra 2.500 kr. til 5.000 kr.

Sagen har været meget diskuteret. Den har handlet om balancen mellem offentlighedens interesse og borgernes ret til at holde følsomme sundhedsoplysninger hemmelige.

De to journalister bragte en artikel på aabenhedstinget.dk, hvor det blandt andet fremgik, at "mand og hustru" på en konkret gård var smittede. Efter en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen valgte Nils Mulvad som ansvarshavende redaktør at anonymisere de to og blot skrive "to personer" på gården. Den omtalte mand valgte at gå til politiet, fordi han mente, at journalisterne havde bragt følsomme private sunhedsoplysninger om ham. 

På spørgsmålet om de har tænkt sig at anke sagen, svarer Nils Mulvad:

"Det har vi slet ikke diskuteret. For det første skal man have en særlig tilladelse for at anke til Højesteret, og for det andet er jeg ikke sikker på, at det er det værd. Det er en juridisk, økonomisk og tidsmæssig vurdering, vi skal lave," siger han.

 

Emneord

mrsa

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle