Lange udsigter til prisstigninger på tyske slagtesvin

Stigende priser på slagtesvin i Tyskland kommer ikke foreløbigt, mener tyske markedsinteressenter.

Der vil gå mindst et par uger, før prisstigninger på tyske slagtesvin kan komme på tale.

Det lyder det fra Danske Svineproducenter, der beretter om tyske markedsinteressenter, som forventer, at den nuværende udbudspukkel af grise først er afviklet om to-tre uger.

Før puklen, der er opstået i juleferien, er væk, er det tvivlsomt, om der kan komme prispositive impulser fra det tyske marked.

Noteringen på slagtesvin forbliver derfor på 1,36 euro pr. kg svarende til 10,13 kr.

Udviklingen for noteringen er ikke usædvanlig for januar måned. Ifølge Danske Svineproducenter kommer de første tegn på mulige noteringsstigninger i februar måned.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle