Der er kommet markant mere fart på arbejdet med frivillige aftaler om sprøjtefri BNBO’er flere steder i landet. Kommunerne er blevet mere effektive og realistiske. Den frivillige fase, som formelt står til at slutte til nytår, bliver formentlig forlænget.
Af Jens Juhl Eriksen, redaktør L&F
Efter et meget langt tilløb, hvor landbruget ikke har været imponeret af tempo og faglighed hos kommuner og vandværker i arbejdet med at lave frivillige aftaler om sprøjtefri BNBO’er, så er der nu fremgang flere steder i landet. Der er kommet bedre styr på processerne, og mere realistiske forventninger til, hvad der er en fair erstatning for ikke at bruge pesticider på jord i de boringsnære beskyttelsesområder.
Det vurderer miljødirektør i L&F Anders Panum Jensen.
- Vi har været ærgerlige over, at kommunerne først var meget langsomme med risikovurderingen af arealerne, siden skuffet over hastigheden hvormed vandværkerne får givet landmændene tilbud. Vi måtte også opleve, at Kommunernes Landsforening forsøgte at give landmændene skylden for den manglende fremdrift. Det klingede dog ret hult i og med at der på daværende tidspunkt kun var afgivet meget få tilbud på aftaler, siger Anders Panum Jensen og fortsætter:
- Men i den seneste tid lyder meldingerne altså på, at der er kommet bedre styr på tingene, og at der også er kommet mere realisme i kommunernes tilbud om erstatning nogle steder. Det har de tre afgørelser, vi har vundet i Overtaksationskommissioner mod Aarhus, Egedal og Sønderborg Kommune om erstatning for pesticidforbud i kommunale indsatsplaner, formentlig bidraget stærkt til. Nogle steder hænger man dog fortsat fast i gamle og misvisende ”takstblade”.
Stærkt udgangspunkt
L&F har gennem hele forløbet understreget, at der ikke generelt er noget fagligt belæg for at forbyde pesticider i BNBO’er, men da det politiske billede var meget klart, har opfordringen været at lodsejerne skal søge en frivillig ordning. Udgangspunktet har været stærkt: Der skal ske en fuld erstatning på markedsvilkår.
- Vi har hele tiden vurderet, at det for alle parter klart er at foretrække med en proces med frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår frem for et eventuelt landsdækkende, generelt forbud, som ikke tager de lokale forhold i ed. Et nationalt forbud vil for både landmænd, vandværker og kommuner meget nemt blive til en dårlig løsning, siger Anders Panum Jensen.
Det har tidligere været meldt ud, at fristen for frivillige aftaler eller påbud udløb ved nytårsskiftet 22/23. Der er imidlertid god grund til at forvente, at den frist bliver forlænget, hvilket L&F også arbejder for.
- Det har som nævnt taget tid at få processen på skinner fra myndighedernes side. Samtidigt har vi haft Corona, som har besværliggjort og forsinket arbejdet. Det giver ingen mening, hvis arbejdet skulle stoppe nu, netop hvor der er kommet godt gang i det mange steder. Jeg har en klar forventning om, at arbejdet med de frivillige aftaler kommer til at fortsætte efter nytår, og vi har da heller ikke hørt andet fra myndighederne, siger Anders Panum Jensen.
Vildt forslag
Mens L&F, trods markant faglig uenighed, har valgt at opfordre til at gå ind i frivillige aftaler omkring BNBO, så er holdningen til forslaget om forbud mod pesticider på 200.000 hektar helt klar. Det var en samlet rød blok, der lancerede forslaget i valgkampens sidste dage.
- Det er et helt vildt forslag. Med de aktuelle jordpriser, så bliver erstatningen ikke under 20 milliarder. Min fantasi rækker ikke til at forestille mig, at det skulle blive en realitet. Særligt fordi det savner enhver form for fagligt belæg. For nyligt havde Weekendavisen set nærmere på forslaget, og meldingen fra en række forskere er, at der ingen grund er til bekymring i forhold til pesticider. Til gengæld er der masser af andre stoffer, som er langt farligere, og som myndighederne ikke har styr på. Vi kan kun opfordre politikerne til at bruge ressourcerne på at løse de virkelige udfordringer for grundvandet.
